Annonce
GastronomiMadMit italienske køkkenPrimo (mellemretter)

Pasta og linser

Pasta og linser er en traditionel ret i det italienske køkken. Der er mange versioner af denne klassiske bonderet, lige fra opskrifter hvor der bruges pancetta, gulerødder, selleri eller ost i retten, ligesom der er mange meninger om hvilken form for pasta, der skal bruges.

Uanset hvilken type pasta eller linser du vælgere at bruge vil resultatet blive et rigtigt velsmagende måltid. Jeg har holdt opskriften simpelt med løg, hvidløg, tomater og lidt Parmigiano Reggiano. Som linser brugte jeg nogle små grønne linser fremfor brune linser. Jeg synes de grønne linser holder formen bedre end de brune, når de bliver kogt. Som pasta brugte jeg almindelige penne, men brug hvad du har – og eventuelt brug lejligheden til at få brugt de halvtomme poser med pasta.

Linser er i Italien blevet kaldt de fattiges kød, da det er en fremragende erstatning for kød. Hvorfor denne sammenligning forstår man tydeligt når linserne koges sammen med pastaen og stivelsen derfra tykner retten til en dejlig cremet pastaret. Rør ofte i pastaen, især mod slutningen af ​​kogetiden, og tilsæt mere vand, hvis gryden er ved at koge tør (retten vil tykne, når den afkøles).

Er der pasta og linser tilbage holder retten sig i op til 3 dage i køleskabet.

Pasta og linser

Pasta og linser er en af de enkleste italienske opskrifter. En klassisk vinteropskrift
Ret Aftensmad, Linser, Pasta
Køkken Italiensk
Keyword Fisk er sundt, Grøntsager, Linser, One-Pot Pasta, Vegansk, Vegatarisk, Vintermad
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 3 spsk Olivenolie
  • 1 løg (finhakket)
  • 5-6 fed hvidløg
  • 1 l vand
  • 250 g linser (grønne)
  • 3-4 laurbærblade
  • 1 dåse hakkede dåsetomater
  • 1 tsk salt
  • 400 g pasta penne
  • 50 g Parmigiano Reggiano
  • Salt og peber efter behov

Sådan gør du

  • I en stor gryde opvarmes olivenolien til medium/høj temperatur. Tilsæt løg og hvidløg steg under omrøring i omkring 5 minutter. Tilsæt derefter 1 liter vand, linserne og laurbærbladene. Kom låget på gryden og bring det i kog. Når det koger reduceres varmen så retten kun lige simre. Lad det simre en 25 minutters tid eller indtil linserne er al dente.
  • Tilsæt tomaterne og 1 tsk salt. Skru op for komfuret for at bringe retten i kog. Tilsæt pastaen, og lad det koge, under jævnlig omrøring for at forhindre, at pastaen sætter sig i gryden, indtil pastaen er al dente. Kogetiden er typisk lidt længere end den tid, der er angivet på pakken. Hvis gryden er ved at koge tør undervejs så tilsæt ½ dl vand ad gangen.
  • Sluk for komfuret. Kassér laurbærblade, og rør derefter Parmigiano Reggiano i. Læg låg på gryden og lad retten stå og trække i 3 minutter, så smagene smelter sammen og saucen tykner. Smag til med salt og peber. Server retten med mere friskrevet Parmigiano Reggiano og lidt olivenolie.

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin
error: