Annonce
GastronomiMad

Stangbønner i tomatsauce

En af de grøntsager som jeg ikke har noget større forhold til er bønner. Har de optrådt i min grøntsagskasse har jeg normalt afbestilt dem. Det glemte jeg så denne gang, men tænkte at så kunne jeg at lave de ”bønnefritter”, som så mange taler så positivt om.

Det viste sig så at være brede stangbønner, som jeg modtog. Det er ikke det oplagte til bønnefritter, som efter en tur i ovnen nærmest skulle være at sammenligne med pomfritter. En lille del blev i stedet brugt i stedet snittet i små stykker på 3-4 cm og stegt sammen med lidt tyndt skåren rødløg og brugt som tilbehør til en gang fiskefrikadeller.

Den resterende del af stangbønnerne blev i stedet brugt nedenstående opskrift på stangbønner i en krydret tomatsauce med massevis af hvidløg. Det er en opskrift som er inspireret fra landene i den østlige del af middelhavet.

Hvad serverer man så til stangbønner i tomatsauce. Nybagt brød kan være en mulighed eller som jeg valgte ris. Det var så ikke “bare” ris, som jeg serverede til. Risene var en variation over en ret som ofte omtales som libanesiske smørris eller som tyrkiske ris. I min version er risene udskiftet med svenske havreris. Opskriften finder du her.

Stangbønner i tomatsauce

Ret Aftensmad, Grøntsager, Vegatarisk
Køkken Libanon, Mellemøsten, Middelhavet
Keyword Atensmad, Grøntsager, Hurtigt mad, Nem mad, Sundt, Vegetar
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 500 g stangbønner
  • 3 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk koncentreret tomatpure
  • 400 g hakkede dåsetomater
  • 2 dl vand
  • 10 spsk olivenolie
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk harissa
  • Salt

Sådan gør du

  1. Pil løgene. Halver dem derefter og skær dem i tynde skiver.

  2. Pil hvidløg og hak dem groft groft.

  3. Skyl stangbønnerne, fjern stilken og skær dem i 3-4 cm lange stykker.

  4. Varm olivenolien op i en gryde på medium varme, og tilsæt løg og hvidløg til olivenolien og steg derefter i ca. 5 – 10 minutter på medium varme.

  5. Tilsæt tomatpuré og og lad det kort stege med.

  6. Tilsæt stangbænnerne og steg videre i ca. 5 minutter.

  7. Deglaze med tomater og vand og krydre med kanel, harissa og salt.

  8. Kom låg på gryden og lad den simre på lavt blus i ca. 20 minutter

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin