Rosenkål i Airfryer med balsamico og soja
Efterår og vinter er kåltid. Rosenkål i Airfryer er enkelt at lave samtidig med at det smager godt. Rosenkålen bliver dejlig mør og bladene en skøn sprødhed. Rosenkål er forholdsvis taknemmeligt at have med at gøre. Du kan nemt vende dine rosenkål i krydderier, krydderurter, parmesanost eller som her en lille smule balsamicodressing for at give ekstra smag.
At lave rosenkål i Airfryer giver rosenkålen en lækker sprød konsistens, der minder om stegte rosenkål. Den varme luft i Airfryeren er med til at gøre de yderste blade sprøde, samtidig med at det inderste af rosenkålen bliver dejlig mør.
Tidsmæssigt synes jeg ikke at der spares meget ved at lave rosenkål i Airfryeren, hvis det ses i forhold til enten at stege eller dampe rosenkålen. Fordelen ved at bruge Airfryeren er i dette tilfælde at Airfryerens varme luft giver en mere jævn tilberedning.
Dertil kommer at Airfryeren kræver mindre olie end ved traditionel stegning, hvilket gør den til et sundere alternativ. Ved kun at bruge en smule olie eller madlavningsspray kan du tilberede sprøde rosenkål uden overskydende olie.
Samtidig har Airfryers typisk en non-stick belægning, som gør dem nemme at rengøre. Du slipper for at rode med pander eller bageplader, da Airfryerens kurv nemt kan tages ud, rengøres og samles igen.
Alt i alt er det praktisk, sprødt og sundere at tilberede rosenkål i en Airfryer. Prøv det, og nyd et lækkert tilbehør til eksempelvis kødretter (koteletter, frikadeller mv).
Rosenkål i Airfryer med balsamico og soja
Udstyr
Ingredienser
- 500 g rosenkål
- 3 spsk olivenolie
- ¼ tsk salt
- 60 ml balsamicoeddike
- 1/2 tsk sojasovs
- 1 tsk Citronsaft + plus lidt til at smage efter med.
- Peber
Sådan gør du
- Rens rosenkålen, skær det nederste af stokken af og fjern de yderste blade. Halver de små rosenkål og del de store i kvarte. Forvarm Airfryeren til 200 grader.
- Kom rosenkålen op i Airfryer-kurven. Kom 1 spsk olivenolie over drys ligeledes saltet over. Steg i 15 minutter. Ryst kurven når halvdelen af tiden er gået.
- Kom i mellemtiden balsamicoeddike i en lille gryde og bring det til at simre. Lad det simre, indtil det er tyknet og begynder at se sirupsagtigt ud. Hold øje med at det ikke brænder på. Det går stærkt fra reduceret til brændt på. Tag gryden af varmen og pisk derefter 2 spsk olie, citronsaften og sojasovsen i.
- Kom rosenkålen over på serveringsfad og dryp med balsamicodressingen. Pres mere citronsaft på toppen efter smag. Krydr med lidt peber.
Buon Appetito!!