Scialatielli

Scialatielli’ er en pastatype, der stammer fra Campania-regionen i det sydlige Italien, og som især forbindes med Amalfikysten og byen Napoli. Navnet “scialatielli” menes at stamme fra de napolitanske ord »scialare«, der betyder »at nyde«, og ›tiella‹, der betyder »pande«, hvilket afspejler pastaens ry for at bringe glæde til bordet. I modsætning til mere traditionelle lange pastatyper som spaghetti eller linguine er scialatielli korte, tykke strimler, typisk ca. 10-12 cm lange og 1 cm brede, med et let uregelmæssigt, rustikt udseende. Tykkelsen er typisk 3-4 mm.

Scialatielli blev skabt i slutningen af 1960’erne af kokken Enrico Cosentino, der først tilberedte pastaen i Amalfi. Den oprindelige opskrift var innovativ for sin tid, da den ikke kun indeholdt de klassiske ingredienser Semolinamel og vand, men også mælk, revet ost  i form af pecorino og parmigiano, frisk basilikum og en smule olivenolie. Denne blanding resulterer i en dej, der er mere smagfuld og aromatisk end mange andre pastatyper, hvilket netop giver scialatielli sin karakteristiske smag og konsistens.

Pastas let seje konsistens og ru overflade gør den ideel til at holde på rige og fyldige saucer. Scialatielli serveres oftest med skaldyr, især i retter som “scialatielli ai frutti di mare”, hvor den kombineres med en række friske skaldyr, herunder muslinger, blåmuslinger og rejer, ofte tilberedt med cherrytomater, hvidløg, hvidvin og persille. Scialatiellis robuste karakter passer også godt til andre saucer, såsom dem baseret på grøntsager eller cremede oste.

Selvom scialatielli fortsat er en specialitet fra Amalfikysten, har dens popularitet spredt sig til hele Italien og videre ud i verden, hvor den nu  findes på menukortene i italienske restauranter over hele verden. Pastaen laves undertiden med små regionale variationer, såsom tilsætning af æg eller forskellige typer ost, men den klassiske version er stadig den mest elskede.

Scialatielli er typisk håndlavet, men findes i stigende grad i tørret eller pakket form. Mange kokke og hjemmekokke foretrækker dog stadig at tilberede den frisk, da dette bedst bevarer dens unikke tekstur og smag. I dag står scialatielli som et symbol på den kampaniske kulinariske kreativitet og fortsætter med at glæde pastaelskere med sin gode bid og evne til at fremhæve smagene fra det sydlige Italien.