MadOpskrifter

Tomatsuppe

En tomatsuppe lavet af tomater fra egen have smager bare så meget bedre end den tomatsuppe, som du i butikkerne kan købe på dåse eller i pose. Samtidig er det en god måde at bruge tomatudbyttet fra din egen have, hvis du som jeg har haft en meget stort udbytte i år.  Og helt ærligt så gør det noget godt for smagen, at man ved at det er tomater fra egen have.

Hovedingrediensen i en tomatsuppe er naturligvis tomater. Tomaterne må gerne være meget modne, og samtidig spiller udseendet ikke den store rolle. Det er en god anledning til at få brugt de tomater, som synger på sidste vers. Selv foretrækker jeg de søde og aromatiske varianter, såsom de italienske San Marzano- tomater eller Roma. Men brug hvad du har til rådighed. For at give lidt varme til suppen tilføjede jeg par Leutschauer Paprika Chilier. Det er en meget mild chili.

Server tomatsuppen med lidt brød til. Det kunne eksempelvis være disse franske baguetter.

Tomatsuppe

Ret Aftensmad
Køkken Amerikansk, Dansk, Europæisk, Italien, Nordisk
Keyword Efterår, San Marzano, Suppe, Tomater, Varm ret, Vinter
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time 15 minutter
Samlet tid 1 time 25 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 1 kg tomater San Marzano
  • 2 Leutschauer Paprika Chili  (mild chili)
  • 3 spsk smør
  • 2 løg finhakket
  • 3 fed hvidløg groft hakket
  • 1 salviekvist
  • 700 ml oksekødsbouillon (Evt hønsekødsbouillon)
  • 150 ml piskefløde
  • Salt og peber efter behov

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader. Halver tomaterne og chilier på langs. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir med skærefladen nedad. Bag tomaterne i cirka 35 minutter.
  • Smelt smørret i en stor gryde ved middel varme. Kom løg og hvidløg i gryden og sauter løgene indtil de er klare og bløde. Tilsæt nu tomaterne, salvie og oksekødsbouillonen. Bring gryden i kog og lad derefter suppen simre i omkring 40 minutter.
  • Tag salvien op. Kom piskefløde i suppen. Smag til med salt og peber. Kom nu suppen i en blender og blend til den er jævn.
  • Server den varme suppe i skåle. Pynt eventuelt med lidt piskefløde og fintsnittede purløg og lidt brød til.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin