MadOpskrifter

Lammeragout med stegte kvæder

Der er intet som en god lammeragout, hvor det møre kød langtidssteges i en god sauce fyldt med smag. Her har jeg holdt saucen til min lammeragout helt klassisk med ingredienser som løg, hvidløg, tomat, krydderurter og krydderier. Alle ingredienser som tilføjer lag af smag til retten og supplerer smagen af lammet. Den langsomme tilberedning gør at smagene smelter sammen og skabe en lækker sauce, der passer godt til lammet.

Lammeragout tilberedes typisk over svag varme i længere tid. Den langsomme tilberedningsmetode gør, at smagen intensiveres, og kødet bliver mørt. Samtidig giver den lange simretid saucen mulighed for at blive tykkere og udvikle en dyb smag.

Smagen af lammekød beskrives ofte som fyldig og lidt vildtagtig. Når kødet tilberedes langsomt som i en ragout, bliver det mørt og får en tekstur, hvor det smelter i munden, hvilket fremhæver dets naturlige smag.

For at give både smag og fylde til min lammeragout tilsatte jeg lidt smørstegte kvæder. Kvæderne bages først i ovnen en lille times tid, hvorefter de får lov at køle så meget ned, at det er muligt at fjerne skindet. Derefter skæres kvæderne i kvarte og kernehuset fjernes. Hvis store kvæder så skær dem ud i mindre både. Lad det stege i smør tilsat sukker i 5 minutter indtil de bliver let karamelliseret på ydersiden. Kom kvæderne op i lammeragouten inden servering.

Som tilbehør valgte jeg, at servere en simpel couscous, men stegte kartofter eller eksempelvis naanbrød og lidt græsk yoghurt vil også passe fint til denne ret.

Lammeragout med stegte kvæder

Ret Aftensmad
Køkken Frankrig, Tyskland
Keyword Efterår, Krydderier, Kvæder, Lam, Simremad
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Lammeragout

  • 800 g lammebov udbenet
  • 2 spsk stegemargarine
  • ¾ tsk salt
  • ¾ tsk peber
  • 2 kanelstænger
  • 1 tsk spidskommen
  • ¼ tsk gurkemeje
  • 1 tsk paprika sød
  • 3 spsk tomatpuré
  • 1 løg i strimler
  • 2 fed hvidløg presset
  • 4 dl oksekødsbouillon
  • 1 ps safran
  • ½ tsk cayennepeber
  • 3 tsk honning
  • 1 spsk citronsaft

Kvæder

  • 3 kvæder
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk sukker

Sådan gør du

Lammeragout

  • Skær lammekødet ud i mundrette stykker. Svits kødet i smør af to omgange i en gryde af passende størrelse. Krydr med salt og peber. Når kødet er brunet tages det op af gryden og stilles til side.
  • Rist kanel, spidskommen, gurkemeje og paprika ved middel varme i gryden, indtil krydderierne dufter. Tilsæt evt. en klat smør forinden.
  • Tilsæt tomatpure, løg og hvidløg og steg videre i 2-3 minutter. Kom bouillonen i, gryden og bring det i kog.
  • Tilsæt kød, safran, cayennepeber, honning og citronsaft. Lad det simre tildækket ved svag varme i 1 time og 30 minutter.

Kvæder

  • Gnid kvæderne med et rent viskestykke. Læg kvæderne i et ovnfast fad.
  • Bages i 45-50 minutter midt i en forvarmet ovn ved 180 C (over-/undervarme), Tag kvæderne ud af ovnen, lad dem køle lidt af.
  • Fjern skindet fra kvæderne, skær dem i kvarte, fjern kernehuset og resten af ​​blomsterdelene. Skær kvæderne i kvarte.
  • Brun i 5-6 minutter i smør. Drys med sukker, karamelliser lidt. Server lammeragouten med kvæderne i skåle.

Noter

Som tilbehør kan der eksempelvis serveres couscous, stegte, kartofler eller naanbrød og græsk yoghurt.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin