Annonce
GastronomiMadMit italienske køkkenPrimo (mellemretter)

Burger med cannellini bønner og rødbeder

Den stående joke i vores lille hjem omhandler vores massive indtag af røde bøffer. Aldrig har vi spist så mange røde bøffer, som vi har gjort i det seneste år. Og omvendt har jeg aldrig savnet rødt kød mere end jeg gør nu. Hvordan hænger dette så sammen? I det sidste års tid, har grøntsagerne udgjort en stadig større del af min madlavning. Dette kombineret med at jeg har fået en mere let og billig adgang til grøntsager til dagligdag.

Jeg prøver så vidt muligt at variere de mange vegetariske opskrifter, som jeg laver. Oftest tager jeg bare udgangspunkt i de råvarer, som jeg har til rådighed. I disse Corona-tider ser jeg da også at indkøbsturene er blevet færre – ja faktisk meget færre. Nu sætter jeg virkelig pris på fryseren og de grøntsager, som vi får leveret.

Vi har dels fået ualmindelig mange rødbeder leveret og dels har de været ualmindeligt billige på den nærliggende gårdbutik. Så der er blevet syltet til den store guldmedalje og ikke mindst spist rødbedebøffer i store mængder – og ja så er vi tilbage ved de røde bøffer, som startede dette

Der er ualmindelig mange måder at lave rødbedebøffer på. Jeg havde netop fået leveret nogle cannellini bønner til min toskanske ribollita-suppe. cannellini bønnerne blev sammen med rødbeder hovedingrediensen i min burger, som skulle prøves i min nye burgerbolle. Det er egentlig en meget let måde at lave en burger på og resultatet var ganske velsmagende.

En burger med cannellini bønner og rødbeder har en flot og indbydende lyserød farve, som gør den appetitvækkende selv for børn, som nok knap og nap vil bemærke, at det normale oksekød er skiftet ud med bønner og rødbeder.

Burger med cannellini bønner og rødbeder

Ret Burger, Burgers, Grøntsager
Køkken Italiensk
Keyword Burgers, Vegatar
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 8 stykker
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 1 løg (finhakket)
  • Olivenolie
  • 250 g Cannellini-bønner (kogt vægt)
  • 1 rødbede (kogt)
  • 100 g squash (revet
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk timian
  • 4-6 spsk raps
  • Peber efter egen smag

Sådan gør du

  1. Pil og finhak løget. Steg det på svag varme på en pande med lidt olivenolie. Så snart det begynder at tage farve tages det af varmen, og kommes i en mixer. Tilsæt Cannellini-bønner, rødbede og squash som er skåret i små stykker. Til sidst tilsættes salt, peber og timian.

  2. Kør din mixer i nogle få sekunder. Vi skal ikke have en creme, men få skabt en smidig konsistens.

  3. Kom blandingen i en skål og tilsæt raps. Start med 3 spiseskefulde og rør derefter blandingen sammen. Tilsæt eventuelt mere rasp indtil du opnår en relativ tør konsistens af din fars.

  4. Form med hænderne din burger. Afhængig af størrelsen så kan der blive 6-8 burgere ud af denne portion.

  5. Placer burgerne på en bageplade belagt med bagepapir. Dryp lidt olivenolie på toppen af burgerne og bag dem ved 220 grader i cirka 20 minutter. Når halvdelen af tiden er gået vendes burgerne i ovnen.

  6. Hvad du vil have i din burger, bestemmer du selv. Selv halverede jeg burgerbollen og spredte en mangoketchup på burgerbollen, tilføjede en lille håndfuld salat, der var skåret i strimler. Oven på burgerbollen kom jeg lidt syltede rødløg og lidt tomat.

Opskriftsnoter

Bemærk at Cannellini-bønner skal udblødes i vand i op til 12 timer før brug.

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin