Annonce
BagværkGastronomiMad

Kirsebær crumble

Crumblekager – og denne kirsebær crumble er ingen undtagelse – er virkelig lette. Typisk er det crumble med rabarber som er min foretrukne crumblekage, men i princippet kan alle bær bruges. Lige nu er kirsebærrene i sæson og dermed også nu hvor prisen er lav.

Denne kirsebær crumble er enkel at lave og en sand fornøjelse at spise. Toppen af kagen blev dejligt sprød med massevis af havregryn, mandler og rørsukker. Under crumblen massevis af kirsebær, der er vendt sammen med lidt sukker og en anelse kanel og vanilje. Det spiller virkelig godt sammen.

Kagen blev serveret lunt, hvor den traditionelle flødeskum var blevet udskiftet med mascarponeis. Jeg er helt sikker på at en god vaniljeis også vil passe fint til denne kage.

Kirsebær crumble

Ret Bagværk, Dessert, Kage
Køkken Dansk, Europæisk
Keyword Crumble, Hygge, Kage, Kirsebær, Sommer
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 8 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Fyld

  • 1 kg kirsebær udstenede
  • 3 spsk sukker
  • 1 spsk maizena
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk vaniljeekstrakt

Crumble

  • 150 g mel
  • 175 g rørsukker
  • 50 g havregryn
  • 70 g hakkede mandler
  • ¼ tsk salt
  • 135 g koldt smør i tern

Sådan gør du

Fyld

  1. Forvarm ovnen til 190 grader. Smør et ovnfast fad.

  2. I en skål blandes kirsebær, sukker, maizena, kanel og vanilje. Stil skålen til side og lad kirsebærrene stå og trække mens du laver crumblen.

Crumble

  1. Bland mel, rørsukker, havregryn, mandler og salt i en skål. Tilsæt smørret og bland det hele sammen med en røremaskine, en gaffel eller med dine fingre, indtil blandingen bliver til en smuldredej.

  2. Kom kirsebærrene op i det smurte fad. Fordel crumblen jævnt over kirsebærrene.

  3. Bages i cirka 35 til 40 minutter eller indtil fyldet bobler og crumblen er blevet gyldenbrun.

  4. Serveres lunt med flødeskum eller med lidt is til.

Buon appetito!!

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin