Airfryer – de bedste opskrifter af Valentina Harris
Airfryer – de bedste opskrifter er endnu en af de mange mange kogebøger som forlagene i øjeblikket spytter ud med opskrifter til danskernes nye dille – airfryeren. Her lover forlaget endda at det er den eneste airfryer-kogebog, som du behøver. Salgsgas eller en forudsigelse af at airfryeren nok hurtigt med tiden bliver en støvsamler i de fleste hjem? I
Bogen udnytter den voksende trend med luftstegning, en teknik, der bruger varm luft til at efterligne effekten af friturestegning, men med væsentligt mindre olie. Valentina Harris viser dig, hvordan du får mest muligt ud af din airfryer. Og jo hun forsøger at fint at holde fokus på airfryerens styrke – nemlig fritering uden brug af så meget olie.
Forlagets beskrivelse
Airfryeren har for alvor gjort sit indtog i de danske køkkener. Med denne smarte køkkenmaskine kan man tilberede sine yndlingsretter, så de bliver nøjagtig lige så lækre som sædvanlig, men uden at bruge nær så meget fedtstof og på meget kortere tid.
Airfryer – de bedste opskrifter viser dig, hvordan du får mest muligt ud af denne køkkenmaskine, som gør det muligt at tilberede mad med en minimal mængde olie eller fedt. Du vil blive forundret over at opdage, hvor nemt det er at lave de lækreste retter i din airfryer – alt fra traditionel steg og grillmad til snacks, såsom sprøde kikærter og zucchinifritter, og søde sager som cookies, kager og muffins.
I bogen gives der også tips til, hvordan man får det bedste resultat med sin airfryer, når man tilbereder forskellige retter. Med Airfryer – de bedste opskrifter får man alt, hvad man skal bruge for at komme godt i gang med sin airfryer, men også inspiration til, hvordan man med maskinen kan variere sin madlavning.
Anmeldelse
Kogebogen
Valentina Harris’ bog indeholder en række opskrifter for alle, der ønsker at variere deres kost uden at gå på kompromis med smagen. Opskrifterne er nemt kategoriseret, hvilket gør det let for læserne at navigere gennem emner morgenmad, klassiske retter, tilbehør og endda søde sager og desserter. Hver ret er gennemtænkt for at sikre en let madlavningsoplevelse, der skal gøre din airfryer til en uundværlig ledsager i køkkenet.
Opskrifterne
I Airfryer – de bedste opskrifter viser Valentina Harris sin evne til at tilføre et internationalt touch til sine opskrifter, og giver samtidig med opskrifterne en rundrejse til forskellige kulturer. Her er alt fra sprød falafel til caribisk krydret kylling og hendes mongolsk inspirerede oksestrimler kan indlede en tur rundt i det asiatiske køkken. Er du mere tryg i det europæiske køkken så fornægter hendes italiensk-engelske baggrund sig heller ikke.
I de enkelte kapitler kan du finde opskrifter som:
Morgenmad: Bagte æg med brød, blåbærmuffins eller hvad med de klassiske kanelsnegle.
Snacks: Ristede peanuts, sprøde kikærter, falafel eller hvad med en gang grøntsagsburritos?
Klassiske retter: Blandt de klasisske retter finder du opskrifter som lammekoteletter, lammeskanke, barbecue-spareribs. Endvidere finder du også en opskrift på helstegt kylling og pizza blandt de klasisske retter.
Grillet, ristet & friteret: Her finder du retter som laksefileter med paprika, caribisk krydret kylling eller fiskefileter med frisk pesto.
Tilbehør: Her finder du retter som sprøde zucchinifritter, auberginefritter og tomastsauce med hvidløg og grillede majskolber.
Søde sager & desserter: Blandt de søde sager til airfryeren finder du eksempelvis opskrift på bagte fyldte æbler, bananbrød eller churros.
Forfatteren
Valentina Harris er en kogebogsforfatter og kok, der erkendt for sin ekspertise i det italienske køkken. Valentina er født ind i en familie med aristokratiske rødder i Toscana i Italien, og hendes passion for mad og madlavning begyndte allerede i barndommen, hvor hun observerede sin bedstemors traditionelle italienske køkkenpraksis. Med en rig kulinarisk arv flyttede hun til London for at forbedre sine madlavningsevner og dele sin kærlighed til italiensk mad gennem undervisning og skrivning.
Valentina har skrevet mere end 50 bøger, herunder “Risotto! Risotto!”, som er blevet rost for at afmystificere kunsten at lave perfekt risotto. Hendes levende personlighed og historiefortælling bringer opskrifterne til live og forener folk med den autentiske smag af Italien. Harris’ madlavningskurser og tv-optrædener har yderligere styrket hendes omdømme som ambassadør for italiensk gastronomi. Hendes dedikation til håndværket og hendes evne til at gøre italiensk madlavning tilgængelig har gjort hende til en respekteret figur i den kulinariske verden.
Målgruppen
Kogebogen er for alle som ønsker inspiration til retter, som kan laves i airfryeren. Er du til typisk dansk mad finder du ikke megen hjælp i denne bog – med mindre du er til pizza eller stegt kylling. Har du derimod lyst til at prøve retter fra den store verden, så er der massevis af inspiration.
Sværhedsgraden
Her kan alle være med! Opskrifterne er let tilgængelige at gå til.
Optikken
Overskueligt og fint layout med mange mad- og stemningsbilleder.
Ingredienserne
Hovedparten af ingredienserne kan findes i ethvert større supermarked. Enkelte ingredienser kræver dog nok et besøg i en specialbutik eller online-shop (eller kan forholdsvis let erstattes af en anden ingrediens).
Sammenfattende
Om Airfryer – de bedste opskrifter er en fin lille kogebog, hvor Valentina Harris med en sund og kreativ tilgang leverer en række opskrifter, som er målrettet airfryeren. Her drejer det sig ikke kun om at omfavne en gadget, men også om at give et bredt udvalg af tilgængelige og dejlige opskrifter med et sundt touch.
Hvorfor er jeg så ikke oppe og ringe over denne bog? Der er jo intet nyt i denne bog – eller for den sags skyld i hovedparten af de mange andre bøger, som udkommer om airfryeren. Der er ingen af de omtalte opskrifter som ikke kunne være lavet uden en airfryer. Hvad jeg virkelig savner til min airfryer er kogebogen, som har et bud på eksempelvis stegetid(er) og temperatur på min steak afhængig af om den skal være rare, medium rare, medium mv. Så skal jeg nok selv finde ud af tilbehøret.
Om Airfryer – de bedste opskrifter
Airfryer – de bedste opskrifter kan købes hos Bog & idé
Airfryer – de bedste opskrifter kan købes hos Saxo.com
Sprog: Dansk
ISBN: 9788740694451
Forlag: Turbine
Sideantal: 144
Udgivet: 6. oktober 2023