Fennikel i flødesauce og Parmigiano Reggiano
Jeg er vild med fennikel. De har været brugt i alt fra risotto til is. En af mine yndlingsopskrifter med fennikel er fennikel i flødesauce og Parmigiano Reggiano. Det er en ret, som du oftest finder i det norditalienske køkken (Lombardiet og Veneto). Selv om det er en opskrift, som tager lidt tid, er den al tiden værd.
Fennikel er en grøntsag, der deler vandene. Når fennikel steges eller bages så træder den karakteristiske duft og smag af lakrids og anis frem. Samtidig fremstår den med lidt mere sødme end hvis den bruges rå i eksempelvis en salat.
Fennikel i flødesauce og Parmigiano Reggiano kan bruges som tilbehør til fisk, lystkød eller skaldyr. Her har jeg serveret det som tilbehør til koteletter og råstegte kartofler lavet i airfiryeren. Både pasta eller ris vil også passe godt til fenniklen. Det er med andre ord en fennikelopskrift, der kan bruges alsidigt og kreativt kan kombineres med andre ingredienser.
Fennikel i flødesauce og Parmigiano Reggiano
Ingredienser
- 1 kg fennikler
- 100 g smør
- 1 dl piskefløde
- 80 g Parmigiano Reggiano
- Salt og peber
Sådan gør du
- Rens fenniklerne. Læg det dildagtige fennikelgrønne fra stilken til side. Skær fenniklerne i halve på langs, og skær derefter hver halvdel i 3 dele. Kog vand i en gryde og blancher fenniklerne i 5 minutter. Kom dem i et dørslag og lad dem dryppe af.
- Smelt smørret i en stor pande. Kom den afdryppede fennikel i, salt og lad det simre tildækket ved meget svag varme i 1 time, indtil fenniklen er blød.
- Fennikelstykkerne skal ligge ved siden af hinanden på stegepanden og skal ikke tage farve under stegningen.
- Efter cirka 10 minutters tilsættes lidt fløde. Dryp løbende lidt af smør-flødeblandingen over fenniklen, og læg låget på stegepanden igen.
- Når fenniklen er færdigstegt, kværnes lidt peber over den. Tilsæt eventuelt lidt mere salt. Drys friskrevet Parmigiano Reggiano over fenniklen og lad den stå tildækket i 5 minutter, indtil osten er smeltet.
- Drys med det hakkede fennikelgrønt og du er klar til at servere fenniklen.
Buon Appetito!!