Alle kan huske hvor de befandt sig den 11/9 2001. For mit vedkommende er det en dag, som jeg for altid vil tænke tilbage på med en lidt surrealistisk følelse. Først og fremmest var det dagen hvor min hustru og jeg tog på bryllupsrejse til Italien med fly til Milano og videre i lejet bil til Piemonte. På motorvejen mod Asti afbrød den italienske radiokanal musikken og meddelte kort at tårnene på World Trade Center var styrtet sammen for derefter at fortsætte radioen med at spille musik. Jeg kan huske, at vi så på hinanden og sagde sikken syg form for humor.
Det var jo ikke det, at vi ikke havde været sammen med andre mennesker den dag. Om aftenen var vi på Osteria Dell’Unione i Tresio for at spise og selv om der var stuvende fuldt af gæster var angrebet på World Trade Center åbenbart ikke temaet. Det var først et par dage efter, at vi opdagede, at det var rammende alvor, da vi fik en sms hjemmefra.
Den dag i dag undrer jeg mig stadigvæk over, at vi kunne være i selskab med italienere i et par dage uden at terrorhandlingen blev nævnt med et eneste ord. Nuvel handlingen skete før de sociale medier havde gjort deres indtog, på et tidspunkt, hvor mobilnettet kun dækkede knap 20 procent af Piemonte og måske også på et tidspunkt hvor problemet med at få høsten i hus oversteg problemerne i USA. Det var jo trods alt på den anden side af Atlanten.
Der er ingen tvivl om, at den 11/9 2001 ændrede verden. For amerikanerne var terrorangreb indtil den dag noget, der skete alle andre steder end i USA. Dagen blev samtidig starten på, at vi alle nu var i krig mod terrorisme. I terrorens navn blev der indført love, der tillader at vi som borgere bliver overvåget og kontrolleret i alle ender og kanter.
Vi må ikke glemme de omkring 3000 mennesker, som blev dræbt og de mere end 6000 mennesker, der blev såret, under terrorangrebet den 11/9. Ligesom vi heller ikke må glemme de mennesker, som er omkommet i terrorhandlinger andre steder i verden efterfølgende.
Siden 2001 er udviklingen gået stærkt med de sociale medier, smartphones og alt muligt andet elektronisk lir. De trykte nyhedsmedier er i gang med deres sidst dødskramper og vi er siden blevet vant til at få nyhederne smidt i ansigtet, via internettet, stort set i takt med at begivenhederne udspiller sig. Det er både terrorister og politikere mv meget bevidste om. En del af den frygt som opstod i årene efter 11/9 kan efter min mening tilskrives begge parters brug internettet for at opnå egne fordele. I dag ville det næsten være utænkeligt, at kunne gå i uvidenhed i et par dage, hvis en tilsvarende terrorhandling fandt sted.
