Falastin af Sami Tamimi og Tara Wigley

Falastin

Falastin

Genre:

Published: 26. marts 2020

Format: Hardcover

ISBN: 9788711980675

I Falastin tages du med på en forrygende rejse til det palæstinensiske køkken. Sami Tamimi er din vært og Tara Wigley er din rejsefører. Sammen har de skrevet kogebogen Falastin, som Yotam Ottolenghis selv i forordet kalde for en uofficiel fortsættelse af hans egen succes ”Jerusalem”.

Forlagets beskrivelse

Falastin er meget mere end en kogebog. Det er også en kærlighedserklæring til det palæstinensiske køkken, landet og dets folk. De to kokke fra Ottolenghis Londonbaserede restauranter, Sami Tamimi og Tara Wigley, har besøgt bl.a. Betlehem, Jerusalem, Haifa, Nazareth og Vestbredden. Det er blevet til et overflødighedshorn af vidunderlige måltider og skønne billeder.

Bogen er inddelt i følgende afsnit:

  • Morgenmad
  • Snack, dip og saucer
  • Grønne småretter og salater
  • Supper
  • Grønne hovedretter
  • Fisk
  • Kød
  • Bagværk
  • Sødt

Anmeldelse

Kogebogen

En af de bedre – og mest solgte – kogebøger i nyere tid er Yotam Ottolenghis ”Jerusalem”. En bog som blev til i et samarbejde med Sami Tamimi. Falastin er form for opfølgning på Jerusalem, hvor Sami tager os med på en rundtur i det palæstinensiske køkken med al dets mangfoldighed og lækkerier. Bogen er skrevet sammen med Tara Wigley, som har sit speciale indenfor tahin, za’atar og krydrede risretter.

Opskrifterne

Falastin indeholder 110 opskrifter. Forfatterne gør meget ud af at præcisere, at opskrifterne ikke skal opfattes som et ”mellemøstligt køkken”, da det ville være det samme som at tale om et ”europæisk køkken”. Her er det det palæstinensiske køkken som er i fokus. De eneste justeringer, som forfatterne har foretaget, er sket ud fra devisen om, at det skal være enkelt for amatørkokken at lave opskrifterne uden, at skulle bruge en hel dag i køkkenet. Ligesom der er lagt vægt på, at der kun bruges ingredienser, som er forholdsvis tilgængeligt for alle.

I de enkelte kapitler kan du opskrifter som:

Morgenmad: Hassans nemme æg med za’tar og citron, frugt og yoghurt med sesammysli og daddel-tahinsirup eller hvad med lun hummus med ristet brød og pinjekerner?

Snacks, dip og saucer: Søde og stærke frø og nødder, aubergine med tahin og krydderurter eller eksempelvis bagt rød peber- og valnøddedip.

Grønt tilbehør og salater: Krydderurtesalat med sprødt drys og lynsyltede agurker, bagte figner og løg med radicchio og gedeost eller bagt blomkål og grillet aubergine med tomatsalsa.

Grønne hovedretter: Auberginer, kikærter og tomater i fad eller hvad med en ret som ris med yoghurt, ovnstegt blomkål og friteret hvidløg.

Fisk: Fiskekofta med yoghurt, sumak og chili, krydrede laksespyd med persilleolie eller bagt fisk i tahinsauce.

Kød: Bagte kofta med aubergine og tomat, lammefad med okra og citronkylling med za’tar.

Brød og andet bagværk: Pitabrød, sesamringe fra Jerusalem og søde tahinsnegle.

Sødt: Knafeh nabulsi, fillotrekanter med flødeost, pistacienødder eller hvad med en orangeblomst- honning og baklavasemifreddo?

Forfatterne

Sami Tamimi og Tara Wigley har begge arbejdet sammen med Yotam Ottolenghi flere år. Det både som kokke og som forfattere.

Sami Tamimi er en palæstinensisk kok og forfatter, der bor i London. Han er medejer af seks delikatesseforretninger og restauranter i London. Sami er født og opvokset i Østjerusalem. Han flyttede til London, da han var sidst i tyverne, og blev medstifter af Ottolenghi’s Gastronomy. Samimi er medforfatter til flere bestseller kogebøger, herunder Ottolenghi (2008) og Jerusalem (2012).

Tara Wigley arbejdede i ti år med forlagsvirksomhed – på Abner Stein Literary Agency i London og derefter Simon & Schuster – før hun tog på kokkeskole i Irland. Hun har udviklet, testet og skrevet opskrifter til Ottolenghis ugentlige klumme i magasinet Guardian og månedlige klummer i New York Times samt til hans kogebøger. Hun er medforfatter til Ottolenghi Simple (2018) sammen med Yotam Ottolenghi. For Falastin har Tara rejst med Tamimi i Palæstina og spist sin kropsvægt i kikærter og tahin.

Målgruppen

En kogebog til fans af et ret ukompliceret og let nedtonet palæstinensisk køkken med europæiske tilpasninger.

Sværhedsgraden

Her kan alle være med!

Optikken

Overskueligt og godt layout med flotte og godt sælgende madfotos.

Ingredienserne

Ingredienserne kan du finde i ethvert velassorteret supermarked, hvor grøntsagerne er det vigtigste.

Sammenfattende

Alle, der allerede har “Jerusalem” derhjemme, bør også have denne. Med dens gode og ikke mindst inspirerende opskrifter er det let at forstå, hvorfor Falastin er blevet en lige så stor som “Jerusalem”.

Om Falastin

Falastin kan købes hos Bog & idé
Falastin kan købes hos Saxo.com

Sprog: Dansk
ISBN: 9788711980675
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 352
Udgivet: 26. marts 2020

the gravatar profile photo

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this review

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin