Henriks blog

Godt nytår 2021

Så kom vi til årets sidste dag. Mon ikke vi alle er parate til at springe ind i 2021 uden at se os for meget tilbage på, hvad 2020 bragte os.

2020 blev et år som i den grad blev overskygget af corona-epidemien. En epidemi som i den grad har sat sit præg på vores hverdag i det forgangne år. Da jeg forrige år skrev “Godt nytår 2019“, fortalte jeg, at jeg fremfor nytårsløfter fremover vil fokusere på de positive oplevelser i livet, som familie, venner, rejser, teater og koncerter. Det er altsammen ting, som vi ikke har kunne gøre i 2020.

2020 bragte dog også sine lyspunkter. De største positive oplevelse har uden tvivl været vores flytning “ud på landet”. Noget mere plads såvel indendørs som udendørs, at have naturen omkring os, være tæt på vandet, himlen når stjernerne står klart i mørket. Og omvendt er det lige så givende at sidde indendørs og se naturens kræfter når de rusker i både hus og have. Og nå ja bare det at sidde udenfor med en god bog i solen har nu heller ikke været så ringe. Samtidig har 2020 været det første år i mange år, hvor vi begge har været hjemme hver dag. Det har (og er) ganske dejligt.

Hvis jeg skal tage noget med fra 2020 må det være det, at glæde sig over de små ting i livet. Aviserne strutter af optisme om, at det vil blive bedre for os alle i 2021. Det kan da også kun frem. Det bliver rart når den normale hverdag kommer tilbage. At vi kan omgås hinanden igen på normal vis og at igen kan få gang i det daglig liv vi alle savner. Og så måske huske på at ikke tage hinanden for givet og værdsætte den tid, som vi har med hinaden.

Godt nytår til alle – nær som fjern!
Henrik

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin