BagværkMadMit italienske køkkenOpskrifterPane, torte, biscotti

Muffins med klementin

Muffins med klementiner var den hurtige og enkle løsning på en pludselig opstået lyst til noget kage til kaffen. Jeg holder meget af kager med citrussmag og gerne som her, hvor resultatet var en muffin så blød som en sky og duftende af klementiner. Har du ikke nogle klementiner så kan de erstattes med mandariner, appelsiner eller citroner.

Sørg for at bruge nogle friske – gerne økologiske – klementiner, hvor skindet ikke har været udsat for sprøjte midler.

Muffins med klementin

Ret Bagværk, Julekage, Muffins
Køkken Dansk, Europæisk, Italiensk
Keyword Bagværk, Brød, Lidt til kaffen
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 12 stykker
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 2 æg
  • 100 g mel
  • 80 g kartoffelmel
  • 180 g sukker
  • 1 dl klementinsaft
  • Revet skal af 4 klementiner
  • ½ dl solsikkekerneolie
  • 10 g bagepulver

Sådan gør du

  • Pisk sukker,æg og den revne skal fra klementinerne sammen til en luftig masse.
  • Tilsæt klementinsaft og solsikkekerneolien. Pisk videre i blandingen indtil alle ingredienserne er rørt godt sammen.
  • I en skål blandes mel, kartoffelmel og bagepulver godt sammen. Forsæt med at røre i dejen mens du tilsætter melblandingen, indtil den er glat og homogen.
  • Fordel dejen i 12 muffinsforme af papir, der er anbragt i en fast muffinsform. Fyld formene så de er lidt mere end halv fyldte.
  • Kom muffins i en forvarmet ovn ved 180 C (normal ovn) og bag dem i ca. 15-20 minutter. Tjek med en strikkepind eller lignende om de har fået nok, inden du tager dem ud af ovnen. Hvis der hænger dej ved skal de have lidt længere tid i ovnen.
  • Når muffins er færdigbagte tages de ud af ovnen og afkøles inden de serveres. Du kan eventuelt give dem et drys flormelis på toppen, når de er kolde, som pynt.

Buon appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin