MadMit italienske køkkenOpskrifterPane, torte, biscotti
Nutella småkager
Disse Nutella småkager er super enkle at lave og så tager de ikke lang tid at lave. Her er brugt 4 ingredienser, hvor Nutella næsten udgør størstedelen af småkagen. Det her er en småkage, som smager fremragende til enhver lejlighed – om det er til kaffen eller bare som en mundhapser.
Nutella småkager
Antal 40 stykker
Ingredienser
- 120 g mel
- 1 æg
- 140 g Nutella
- 1 knsp salt
Sådan gør du
- Bland mel med ægget og en knivspids salt. Når dejen begynder at hænge sammen, skal du tilsætte Nutella. Selvom dejen er ret klæbrig, skal du ikke tilsætte mere mel end angivet i opskriften.
- Rul dejen ud med en kagerulle til en tykkelse på 3 mm. Det gøres bedst ved at lægge dejen mellem to stykker bagepapir inden du ruller dejen ud, for at undgå at dejen klæber til kagerullen.
- Stik småkagerne ud med en udstikker med en diameter på 6-7 cm – eller vhad du selv finder passende. Har du ikke en nogle udstikkerringe, så brug et almindeligt glas.
- Kom småkagerne på en bageplade belagt med bagepapir. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader i cirka 11-12 minutter.
Buon appetito!!