Parmigiano Reggiano Night 2017 og fodboldlandskamp
Parmigiano Reggiano Night er en årlig tilbagevendede begivhed, hvor aftenen er dedikeret til Parmigiano Reggiano og alle der holder af denne velsmagende italienske ost. Parmigiano Reggiano Night 2017 blev i år afholdt den 11. november, hvor mere end 400 restauranter i Italien deltog. Det fælles kendetegn for menuerne denne aften er den gennemgående brug af Parmigiano Reggiano i alle retterne.
I de sidste par år har jeg taget udfordringen op og inviteret til middag, hvor Parmigiano Reggiano var i alt fra forret(ter) til dessert. Sådan skulle de ikke være i år. Parmigiano Reggiano Night faldt i år på samme dag, som Danmark spillede fodboldlandskamp i Parken mod Irland. En aften som derfor indbød til fingermad og øl foran fjernsynet. På menuen var Muffins med pancetta og Parmigiano Reggiano (se nedenfor), andeburger i anledningen af mortensaften dagen før og en lasagne med squash og en cream af Parmigiano Reggiano.
Nedenfor først opskriften muffins med pancetta og Parmigiano Reggiano.
Muffins med pancetta og Parmigiano Reggiano
Ingredienser
- 2 spsk. olivenolie
- 125 g pancetta (alternativt bacon)
- 1 løg, finhakket
- 375 g mel
- 7 g tørgær
- 1 knsp. salt
- 1 spsk. krydderurter, hakket
- 2 æg
- 2,5 dl mælk
- 125 g smeltet margarine
- 60 g Parmiagiano Reggiano (revet)
Sådan gør du
- Start med at tænde din ovn og sæt temperaturen på175 grader.
- Kom pancetta på en stegepande og lad det brune i sit eget fedt. Når pancettaen er ved at være færdig tilsættes løg og det hele steges et par minutter ved lav varme.
- I mellemtiden kommes alle de tørre ingredienser i en skål og i en anden skål kommes alle de våde ingredienser, herunder margarinen, som smeltes på panden med pancetta.
- Rør de våde og de tørre ingredienser sammen med en ske. Dejen skal være ensartet og glat.
- Kom dejen i muffinsforme. Fyld op til ¾ af formen. Drys med friskrevet Parmigiano Reggiano.
- Bag i en forvarmet ovn ved 210 grader i 15-20 minutter.
- Når de er færdige, tages de ud af formen og køles af på en rist.