Annonce
Gastronomi

April – Smag på foråret!

Kalenderen siger 1. april, og jeg ser samtidig til min gru, at det er præcis 4 måneder siden, at jeg sidst har skrevet på min blog. Som tiden dog flyver afsted. Det er ikke fordi der ikke er blevet lavet mad i de forgange måneder – tværtom har der faktisk været meget gang i både gryder, pander og ovn. Jeg tror, at det er skrivelysten, der ubevidst har været i vinterhi.

Selvom det ikke synes sådan, når jeg skæver ud ad vinduet, så er april den første rigtige forårsmåned og samtidig en måned, som byder på en lang række friske grøntsager, krydderurter, fisk og ikke mindst skaldyr. Ikke at forglemme så ligger Påsken også lige for så mon ikke også, at lam vil komme på menuen indenfor de næste par uger.

Nogle af de råvarer, som jeg i april måned har fokus på er:

Asparges

Noget af det jeg altid frem til i april måned er når de tyske asparges rammer markedet. Mulighederne med asparges er mangfoldige, lige fra hvide asparges på helt klassisk vis med sauce hollandaise eller hvad de grønne asparges som ledsager til fisken? Spørgsmålet er om det bliver et godt år for asparges. De tyske avlere kan i år ikke få den østeuropæiske hjælp til at høste, som de plejer på grund af covid 19, hvilket har fået mange avlere til at melde ud, at de i år ikke høster alle deres afgrøder.

Ramsløg

Da jeg for nogle år siden boede i en skov i et hus, der var omringet af ramsløg havde jeg endnu ikke set lyset. Det har jeg i dag og ramsløg bruges i dag flittigt.

Ramsløg har en dejlig mild smag af hvidløg. Det er de spæde blade her i foråret der smager bedst og oftest bruges i madlavningen på et utal af måder. Jeg har tyvstartet lidt med årets første ramsløg og fået en ramsløgspesto, ramsløgsalt og er nu i gang med en ramsløgsolie. Hvis jeg finder nogle ramsløgsknopper, så vil jeg prøve at sylte dem. Har fået fortalt at de da kan bruges som en form for kapers

Rabarber

Rabarber er endnu et forårstegn for mig. Vi skal nok først hen sidst i april før de første rabarbere for alvor er at finde i butikken. Anvendelsesmulighederne er mange men i første omgang bliver årets første rabarbere anvendt til den traditionelle rabarberkage med crumble. En opskrift som vel har været spist i familien i mere end 40 år. Mon ikke jeg så også for lavet den rabarber is, som jeg ikke nåede sidste år.

Hesterejer

Det handler lidt om nostalgi. Som lille tilbragte jeg mange dage på stranden ved Blåvand. Dengang var stranden noget anderledes for i forhold til dengang omkring 1970’erne har havet spist to klitrækker. Der var mange små ”indsøer” når vandet havde trukket sig tilbage. Det var lige noget for os småfolk at bade er, ligesom det var et yndet sted for folk at fange hesterejer med et rejehov.

Hesterejen er noget overset i Danmark, hvorimod den er vældig populær i Tyskland, Holland, Belgien og i Frankrig. Jeg tror det er farven som gør forskellen i kampen om forbrugernes gunst. For hesterejen er ikke lyserød, som vi er vant til, men derimod grå. Smagen er upåklagelig og med den seneste pris på 6,50 € per kilo friske hesterejer direkte fra kutter, så er der basis for lidt ”leg” med hesterejer.

Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Check Also
Close
Back to top button
Follow my blog with Bloglovin