Home / Gastronomi / Fiskepinde med Parmigiano Reggiano
Fiskepinde med Parmigiano Reggiano
Fiskepinde med Parmigiano Reggiano klar til at komme under grillen i ovenen.

Fiskepinde med Parmigiano Reggiano

Hjemmelavede fiskepinde er hurtige at lave og så er fisk jo både sundt og velsmagende. Lidt rester af torske- og laksefilet blev fundet frem fra fryseren. Fisken blev paneret med Parmigiano Reggiano. Det passede utroligt godt til fisken. Her havde jeg bare brugt salt og peber sammen med osten, men jeg er sikker på at manmed held også kan kombinere med eksempelvis chili, sesam eller……

Fiskepinde med Parmigiano Reggiano
Udskriv

Fiskepinde med Parmigiano Reggiano

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Panerede fiskepinde

  • 350 g torskefilet
  • 360 g laksefilet
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 100 g hvedemel
  • 250 g revet Parmigiano Reggiano
  • Et par knivspidser salt og peber

Citronaioli

  • 2 æg
  • 2 fed hvidløg
  • Revet citronskal fra en citron
  • Salt og peber
  • 1 spsk Dijonsennep
  • Et par dråber vand
  • Ca. 4 dl neutral olie
  • Et par dråber Tabasco
  • Saften af en halv citron

Dampede grøntssager

  • 400 g små kartofler
  • 300 g grønkål i strimler
  • 300 g forårsløg, skåret i grove strimler
  • 400 g broccoli i buketter
  • 50 g smør

Sådan gør du

Panerede fiskepinde

  1. Skær fiskene ud i pinde og vend dem først i mel tilsat salt og peber.

  2. Derefter vendes fisken i sammenpisket æg og mælk og til sidst i revet Parmigiano Reggiano.

  3. Læg fisken på en bageplade med bagepapir og bag fiskepindende i ovnen på grillfunktionen i 5- 10 minutter (afhængig af størrelsen). Fisken skal have en pæn gylden farve.

Citronaioli

  1. Bland æg, hvidløg, citronskal, salt, peber, sennep og et par dråber vand sammen i en køkkenblender eller med en stavblender. Olien tilsættes herefter forsigtigt, til aiolien har en tyk og cremet konsistens a la mayonnaise. Tilsæt et par dråber Tabasco til sidst.

Dampede grøntsager

  1. Bring vand tilsat en knivspids salt i kog og kog kartoflerne til de er møre. Hæld vandet fra og halver kartoflerne. 

  2. Bring lidt vand og smør i kog i en gryde og lad grøntsagerne dampe under låg i cirka 5 minutter. Smag til med lidt salt.

  3. Server fiskepindende på en tallerken og anret de dampede grøntsager, kartofler og citronaiolien, som toppes med lidt frisk purløg og eventuelt revet citronskal. 

Om Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *