Test Køkken – Shelf Love af Noor Murad og Yotam Ottolenghi

Testkøkken
Genre:
Serie:

ISBN: 9788727001340

Med Test Køkken – Shelf Love er Yotam Ottolenghi og hans team tilbage med første kogebog i en ny serie, hvor du kommer med ind i Ottolenghis testkøkken. Her får du gode ideer til, hvordan du på smarteste vis bruger det, som du allerede har i dit køkken til at lave skøn mad med. Bogen indeholder 90 nye opskrifter, som er baseret på indholdet i skabe skuffer, køleskab og fryser (i Ottolenghis testkøkken).

Bogen er et resultat af corona-nedlukningen, hvor Yotam Ottolenghi og Noor Murad gik i køkkenet og gav sig til at udarbejde opskrifter baseret på hvad der var i spisekammeret. I sig selv en sympatisk indgangsvinkel i en tid, hvor der er megen fokus på stop madspild.

Forlagets beskrivelse

Da hverdagen og forretningerne lukkede ned i 2020, gik Yotam Ottolenghi og holdet i hans testkøkken, OTK, i gang med at skabe opskrifter ud fra det, de havde i køkkenskabe, kølekabe, frysere og spisekamre. Og de opdagede, at med know-how og opfindsomhed kan enhver ret få det umiskendelig Ottolenghi-udtryk.

Det førte til den første kogebog OTK, hvor de videregiver deres erfaringer med at lave god og velsmagende mad med de ingredienser, man har i sit køkken. Dér – på den bageste hylde – står en dåse mung-bønner, en pose fuldkornsmel, tørrede grøntsager og svampe, saltsyltede citroner og pasta i ejendommelige former.

Og selvfølgelig skal man også tømme grøntsagsskuffen, plyndre køleskabet og se, hvad der gemmer sig fryseren.

OTK-holdet giver os en masse grundlæggende regler, men i virkeligheden handler det også om at lære at bryde reglerne og skabe fantastiske retter.

Anmeldelse

Kogebogen

I det nordlige London finder man under en jernbanehvælving Ottolenghis testkøkken. Udefra ser det ikke ud af meget med sine pallestabler, blå skodder og røde mursten. Faktisk er bygningen lidt kedelig at se på, og er en som man let overser. Men bag murene oser der af kreativitet og rigtig madglæde. Der leges med ingredienser og teknikker med kun det formål at skabe god mad af gode råvarer og ikke mindst dele det med verden.

Opskrifterne

I Test Køkken – Self Love er typisk for Ottolenghi med sin blanding af middelhavskøkkenet og europæisk mad kombineret med lidt fra det asiatiske køkken. Opskrifterne er domineret af smag, retterne er godt krydret, ligesom der ikke spares på hverken smør eller olivenolie. Alle smagssanserne bliver sat på arbejde her.

Kender ikke man ikke omstændighederne bag bogen ville den bare kunne kategoriseres som endnu en – i øvrigt ganske glimrende – kogebog fra Ottolenghi. Det er helt i tråd med hans egen konklusion om at al mad og alle retter kan laves ”a la Ottolenghi”.

Eksempler på netop dette er opskrifter som sesampaneret feta med sort lime- og honningsirup, confiterede tandoori-kikærter, grillede confiterede pastinakker med krydderurter og eddike, laks med za’tar og tahin og grillede bananer i misokaramel med lime og ristede ris bare for at nævne nogle enkelte.

Bogen er ikke rigtig styret af kapitler men derimod er opskrifterne overskueligt ordnet efter ingredienser: Dåser & glas, krydderier, korn & bælgfrugter, bagning, grøntkasse, kød, fisk, skaldyr og mælkeprodukter og nødder og frø. Bagerst i bogen finder man et indeks, hvor opskrifterne er delt op yderligere i kategorier som vegansk, grønne hovedretter, ikke-vegetariske hovedretter, børnevenligt, fad og gryderetter og under en time.

Forfatterne

Yotam Ottolenghi har en tysk og en italiensk bedstemor og er selv fra Israel. Ottolenghis vej ind i mad-verdenen, var ikke ligefrem. Han er Master i filosofi. Kom til London i 1997. Startede som konditorassistent og er i dag international stjernekok og bestsellerforfatter med egne restauranter og adskillige delikatesseforretninger.

Noor Murad er en bahrainsk-født kok, hvis internationale erhvervserfaring til sidst bragte hende til Ottolenghi-familien i 2016. Hun har været med til at udvikle opskrifter til flere af Ottolenghis tidligere bøger samt til Ottolenghis MasterClass-serie. Hendes bahrainske rødder har en stærk indflydelse på hendes madlavning hvor de arabiske, persiske og indiske smagsvarianter har en fremtrædende rolle i hendes opskrifter.

Målgruppen

En kogebog for alle der kan lide at lege i køkkenet, og som er nysgerrige på smage og nye kombinationer.

Sværhedsgraden

Her kan alle være med!

Optikken

Bogen er fyldt med fremragende opskrifter, som fortjener bedre billeder. Derudover er bogen ualmindelig teksttung. Sat op med en skrifttype og format som ikke gør bogen egnet til at tage med i køkkenet. Læse- og brugervenligheden har ikke været i højsædet..

Ingredienserne

Ottolenghis opskrifter består ofte af ganske få ingredienser, og det vil være de færreste af os, som vil have alle disse ingredienser i vores køkken. Men alle ingredienserne er nemme at finde i et godt supermarked

Sammenfattende

Yotam Ottelenghi og hans team præsenterer os i denne første bog fra hans testkøkken for lang række spændende og kreative opskrifter, der bare skriger på at blive prøvet af. Selv om der nok er mere i skuffer og skabe i Ottolenghis testkøkken er der rigeligt inspiration at hente i denne bog.

Måske er det vigtigste budskab selv at prøve at lege med de ting som vi selv har i vores egne køkkenskabe. Et eller andet sted gælder det om at turde sætte smage og ingredienser sammen og ende ud med noget som vi selv kan lide.

Om Test Køkken – Shelf Love

Test Køkken – Shelf Love kan købes hos Bog & idé
Test Køkken – Shelf Love kan købes hos Saxo.com

Sprog: Dansk
ISBN: 9788727001340
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal: 256
Udgivet: 1. oktober 2021

the gravatar profile photo

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this review

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin