BrødMadOpskrifter

Hjemmelavede burgerboller

Disse hjemmelavede burgerboller hører til blandt nogle af de bedste, som jeg har lavet. De er bløde og med en let sødelig smag. Det er en perfekt burgerboller, som også vil være fin til enhver form for sandwich.

Husk at når du bager med gær så lad dejen hæve efter anvisningerne i opskriften. Som her hvor der i opskriften står at dejen skal hæve ”indtil dejen har nået næsten dobbelt størrelse”. Tiderne som står angivet i opskriften er kun vejledende, da der er mange variabler, som spiller ind. Det kan være alt lige fra hvilken slags gær du bager med, hvordan du ælter dejen mv.

Min hjemmelavede burgerboller er blevet penslet med et helt sammenpisket æg og derefter har jeg drysset sesamfrø på. Det giver en lidt mørk skorpe. Du kan i stedet vælge at pensle med smeltet smør, som giver en blød og let gylden skorpe. Alternativt kan du pensle med æggehviden fra 1 æg som er pisket sammen med 50 ml vand. Det giver en skinnende og mørkere skorpe på dine burgerboller. Æggeblommen kan uden problemer bruges i dejen.

Hjemmelavede burgerboller

Ret Bagværk, Brød, Burgers
Køkken Amerikansk, Dansk, Europæisk
Keyword Bagværk, Burgers, Nem aftensmad
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævning 2 timer
Samlet tid 2 timer 40 minutter
Antal 8 stykker
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 225 ml mælk
  • 42 g gær
  • 8 g salt
  • 1 æg
  • 50 g sukker
  • 400 g mel
  • 30 g smør

Sådan gør du

  • Opløs gæren i den håndvarme mælk. Tilsæt salt, sukker, æg, mel og smørret som skal være blødt.
  • Ælt dejen igennem – i hånden eller på en røremaskine – i 10 – 15 minutter indtil dejen er rørt glat.
  • Dæk dejen til og stil den til hævning i 1,5 time i stuetemperatur eller indtil dejen har nået næsten dobbelt størrelse.
  • Del dejen i 8 stykker og form dem til burgerboller. Tryk dem lidt flade så de måler cirka 8 cm i diameter. Kom burgerbollerne på en bageplade belagt med bagepapir. Kom et viskestykke over og lad dem hæve i cirka en time, indtil de hævet godt igen.
  • Pensl boller med et pisket æg og drys sesamfrø på toppen. Bages i ovnen ved 190 grader i 15 til 18 minutter indtil bollerne har en flot gylden farve.

Noter

Ønsker du nogle mindre burgerboller, kan du i steder dele dejen til 12 stykker. Så nedsættes bagetiden i stedet for til 12 – 15 minutter. Eller til 24 mini-burgers som så skal have 12 min i ovnen.

Buon appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin