Her en italiensk julestjerne der smagsmæssigt minder om den italienske julekage panettone, men som kan laves på meget kort tid. Julestjernen, der er fyldt med julens ingredienser, holder sig frisk og fugtigt flere dage – ikke mindst takket været mængden af smør.
Her er brugt halv mel og halv mandelmel, som giver dejen den himmelske smag af mandler. Tilsætningen af kandiseret appelsinskal, blanding af kandiseret frugt, rosiner, rom og revet appelsinskal leder tankerne hen på duften af klassisk panettone med den forskel, at denne julestjerne kan laves på 15 minutter.
Julestjernen pyntes med mandelflager inden den sættes i ovnen. Når den er færdigbagt og kølet af så giv den et let drys flormelis inden kagen serveres.
Til en italiensk julestjerne har jeg brugt en stjerneformet papirform til 500 g. Har du ikke sådan en så kan kagen bages i en almindelig springform.
Italiensk julestjerne
Udstyr
Ingredienser
- 150 g smør stuetemperatur
- 150 g sukker
- 3 æg stuetemperatur
- 150 g mel (tipo 00)
- 150 mandelmel
- 16 g bagepulver
- 100 g appelsinskal kandiseret
- 50 g citronskal kandiseret
- 50 g rosiner
- 30 ml rom
- Revet skal af en appelsin
- ¼ tsk salt
- Mandelflager til pynt
- Flormelis til pynt
Sådan gør du
- Pisk smørret med sukkeret indtil det er let og cremet. Tilsæt derefter et æg ad gangen men du bliver ved med at røre.
- Tilsæt gradvost det sigtede mel med bagepulver mens du stadigvæk rører i dejen. Tilsæt derefter rom og mandelmel. Rør det sammen til en glat dej.
- Nu tilsættes revet skal af en appelsin, de kandiseret frugter og rosinerne. Vend det i dejen med en spatel.
- Kom dejen i en stjerneform 500 g. Drys mandelflager på toppen som pynt.
- Bages i en forvarment ovn ved 175 grader (normalovn) i cirka 45-50 minutter.
- Test med tandstik (eller strikkepind) om julestjernen har fået nok inden du tager den ud af ovnen.
- Lad julestjernen køle af og pynt den til sidst med et drys flormelis.
Noter
- Du kan udskifte den kandiserede frugt med tørret frugt som eksempelvis rosiner, tranebær, figner mv.
- Julestjernen har en god holdbarhed, hvis den opbevares tildækket.
- Lav julestjernen dagen før du vil servere den. Den bliver kun bedre ved at stå natten over.
Buon Appetito!!