Kanin i rødvin med peberfrugter
Den 11/9 2001 er en dag som mange husker. Det er også en dag, som jeg husker ganske tydeligt – dog ikke bare for den tragiske terrorhandling, som ramte New York den dag, men særligt fordi det var den dag, hvor bryllupsrejsen gik til (naturligvis) Piemonte.
Det var også den dag, hvor min kone og jeg for første gang stiftede bekendtskab med Osteria dell’Unione i Tresio. Det var nu mest fordi vi ikke kunne det pizzeria, som vi var på jagt efter, at vi endte på det sted, hvor Carlo Petrini sammen med en gruppe venner lagde grundstenen til Slow Food-bevægelsen.
Her snart 20 år efter er der ikke meget som har ændret sig på Osteria dell’Unione. Den eneste ændring på menukortet er prisen, som med jævne mellemrum har fået et lille nøk op af. Men stadigvæk billigt (og godt) hvis man sammenligner med danske forhold.
En af specialiteterne på menukortet er kanin i rødvin – eller som det så smukt hedder på italiensk Coniglio ai peperoni cotto nel Barbaresco. Det er en ret ,som jeg holder utroligt meget af og her har forsøgt genskabt. Min udgave af kanin i rødvin kommer tæt på, men helt ”spot on” er den ikke. Forskellen ligger nok mest i at mere end 20 års erfaring med denne opskrift og så de råvarer, som er brugt. Men jeg er nu ganske godt tilfreds med min egen udgave af kanin i rødvin.
Kanin i rødvin med peberfrugter
Ingredienser
- 1 kanin (vægt cirka 1 – 1,2 kg)
- 4 peberfrugter
- 2 tomater (modne)
- 2 løg
- 2 gulerødder
- 2 stængler bladselleri
- 2 kviste rosmarin
- 2 fed hvidløg
- 4 skiver spegepølse
- 4 skiver bacon (urøget) – eventuelt italiensk pancetta
- 4 nelliker
- 1 kanelstang
- 750 ml rødvin (gerne en Barbaresco)
- 2 spsk vineddike
- 4 spsk olivenolie
- Salt, peber og muskatnød efter smag
Sådan gør du
- Hvis kaninen ikkeallerede er parteret så start med det. Bagben og forben skæres fra og ryggen delesi 2 eller flere stykker.
- hak løg, gulerødder, selleri, rosmarin, hvidløg, rå salami og bacon fint og brun det derefter over svag varme i olie i en stor gryde.
- Tilsæt den parteret kanin sammen med nelliker, kanel og krydrer efter med salt og peber.
- Når kaninen er brunet godt af tilsættes de groft hakkede peberfrugter og tomater. Tilsæt derefter rødvinen.
- Lad gryden småkoge ved medium varme i ca. 45 min. Når kaninen er næsten kogt færdigt tilsættes vineddike og retten smages til med lidt revet muskatnød.
Noter
Buon appetito!!