BrødMadOpskrifter

Nemt brød med rugmel

Godt brød tager tid. Og netop tid mangler vi ofte i en travl hverdag hvor alle ender skal hænge sammen. Har man travlt kan det at vedligeholde en surdej virke ganske uoverskuelig, ja selv en 12-timers fordej (biga) kan virke som et større projekt.  Men på bare cirka 3 timer kan du bage dette nemme brød med lidt rugmel i.

Der er tale om et rigtigt lækkert brød med en rigtig god aroma og samtidig har brødet en god sødme fra honningen. Jeg bagte brødet på min pizzasten. Duft og smag minder meget om et rigtigt stenovnsbrød (kommer fra den høje varme i ovnen).

Efter 2. hævning havde jeg forventet at brødet var lidt mere fast i dejen end det var. Det var en særdeles livlig dej. Jeg påtænker en version 2, hvor jeg vil bruge lidt mindre gær og en smule mindre rugmel (og tilsvarende mere hvedemel).

Nemt brød med rugmel

Ret Bagværk, Brød
Køkken Dansk, Nordisk, Tysk
Keyword Brød, Hvedemel, Morgenmad, Nemt brød, Rugmel
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Hævetid 2 timer
Samlet tid 3 timer 5 minutter
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 450 g hvedemel
  • 150 g rugmel
  • 450 ml vank (koldt)
  • 20 g gær
  • 15 g honning
  • 12 g salt

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet. Tilsæt alle de øvrige ingredienser og ælt på køkkenmaskinens laveste hastighed i 10 minutter. Dernæst æltes yderligere 8 minutter ved en lidt højere hastighed.
  • Stil dejen til hævning, med et viskestykke over, ved stuetemperatur i 60 min.
  • Kom dejen ud på et mel, der er godt bestrøget med mel. Form det til et rundt brød. Sørg for at virke brødet godt op. Det gør du ved at vende siderne på dejen ind under midten af brødet. Du opnår derved brødets overflade opstrammes og fremstår glat og flot.
    Kom brødet i en hævekurv og lade det hæve i 45 minutter.
  • Varm op til 250 grader (normal over-/undervarme). Har du en bagesten så lad den evt. varme op med ovnen.
  • Kom brødet i den godt forvarmet ovn. Efter 10 minutter sænkes temperaturen til 230 grader, hvorefter brødet bages videre i 35 minutter.
Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin