Annonce
GastronomiMad

Giottocreme

Engang imellem ser man ikke skoven for bare træer. Sådan følte jeg det, da jeg i forbindelse med julen skulle bruge Giotto – og måtte google for at finde ud af, hvad det er. Endnu værre var det næsten at finde ud af, at det er et produkt fra italienske Ferrero. Ferrero, som jeg har kørt forbi tusindevis afgange, parkerer overfor når jeg er på markedet i Alba, Ferrero, som jeg har besøgt og Giotto, som fylder godt i reklameblokkene på de italienske tv-kanaler……. En selvdiagnose peger på reklameblindhed.

Giotto er en lille rund kage på størrelse med en hasselnød, der er fyldt med en creme af hasselnød og mælk inden i. Så er den rullet i hakket hasselnødder, så Giottoen på ydersiden er dejlig chrunchy. Som reklamen ovenfor viser, perfekt til en kop kaffe, men kan også bruges som ingrediens i både desserter og kager.

Nedenfor har jeg brugt Giotto til at lave en Giottocreme, som er både hurtig og enkel at lave. Giottocreme kan laves i god tid før dine gæster ankommer og så bare sættes på køl indtil den skal serveres.

Giottocreme

Ret Dessert
Køkken Dansk
Keyword Dessert, Giotto
Tilb. tid 15 minutter
Hviletid køleskab 3 timer
Antal 4
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 125 g Giotto
  • 20 g kakaopulver
  • 25 g sukker
  • 5 dl piskefløde

Sådan gør du

  1. Giotto, kakoapulver og sukker kommes i en blender. Det hele blendes fint.

  2. Kom piskefløden i massen og lad blenderen kører indtil du har fået en creme ud af det. Sørg for at få skrabet Giotto ned fra kanterne. Pas på at cremen ikke piskes for hårdt.

  3. Kom cremen i dessertglas og stil dem i køleskabet i 2-3 timer inden de skal serveres.

Som et lille “aber dabei” nu ser jeg Giotto alle vegne, i de trykte reklamer, i butikkerne – og har endda bemærket, at der er lavet en version inspireret af danske vaniljekranse – så lider du af reklameblindhed – så er der ingen grund til uro Det er ikke en kronisk sygdom.

Tags
Show More
Annonce

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back to top button
Close