BagværkItaliensk madMadOpskrifter
Cheesecake: Take me to the stars
Denne cheesecake får mig til at tænke på filmen Titanic. Husker du scenen, hvor Jack spørger Rose: “Where to, Miss?” og Rose svarer “Take me to the stars”? Det er lige før jeg må samme tætte forhold til de italienske småkager “Pan di Stelle”, hvis det er antallet af poser med Pan di Stelle i køkkenskuffen, der skal lægges til grund.
Pan de Stelle var oprindeligt en julesmåkage, men fås hele året i alle italienske supermarkeder og ofte i de danske supermarkeder når de kører tema på Italien. Pan di Stelle er en kakakosmåkage med hvide sukkerstjerner på toppen.
Cheesecake Pan di Stelle er hurtig og enkel at lave og så passer den ikke mindst godt til en hvilken som helst anledning.
Cheese Cake Pan di Stelle
Ingredienser
Kagebund
- 250 g Pan di Stelle
- 125 g smør
Kagecremen
- 250 g mascarpone
- 250 g ricotta
- 250 g Philadelphia
- 2,5 dl piskefløde
- 175 g flormelis
- 1 tsk vaniljessens
- 3 blade husblads (se på pakningen – ca. 12 g)
Øvrige ingredienser
- Pan di Stelle – hele til et lag i midten
- Mælk til at dyppe småkagerne i
- Kakaopulver
- Hvide sukkerstjerner til at pynte kagen
Sådan gør du
- Kom de 250 g Pan di Stelle i en blender og blend indtil småkagerne er blevet til fint pulver. Smelt derefter smørret ved svag varme, og rør det sammen med de knuste småkager. Tryk massen ud i bunden af springformen med en diameter på 22 cm.. Sæt kiksebunden i køleskabet og lad den stå i cirka 30 minutter.
- Læg husblassen i blød i en stor skål koldt vand i 10 minutter. Pisk mascarpone, ricotta, Philidelphia, flormelis og vaniljeessens sammen i en stor skål. I en anden skål piskes 2 dl piskefløde til et let flødeskum.
- Lun 0,5 dl piskeflødefløde og opløs husbladsen i dette. Husk at klemme husbladsen fri for vand. Sørg for at husbladsen smelter fuldstændigt, lad derefter blandingen køle af.
- Flødeskummet vendes sammen med ostecremen. Vend til sidst husblas-fløde-blandingen. Kom halvdelen af ostecremen på bunden af kiks. Læg derefter et lag med Pan di Stelle, som har været dyppet i mælk Kom resten af ostefyldet ovenpå og jævn toppen af kagen. Stil kagen i køleskabet i en 5-6 timer før servering
- Lige inden kagen sættes på bordet drysses den med kakao og stjerner!
Buon Appetito!!
Det var bare et kæmpe hit herhjemme!! Tusind tak for den dejlige opskrift Henrik
Selvtak! Den kage er også et hit hos os.