Hokkaidosuppe
Hokkaidosuppe er en suppe lavet på Hokkaidogræskar, en type græskar, der oprindeligt stammer fra Japan. Græskarret er nu også nået andre dele af verden, herunder Europa, gennem handel og udveksling af frø. I Japan har Hokkaido-græskarret været dyrket i århundreder, men dets popularitet uden for Japan, især i vestlige lande, er først vokset i de seneste årtier, hvor folk har opdaget fordelene ved græskar som en sund og smagfuld ingrediens i en række forskellige retter.
Den cremede Hokkaidosuppe, som vi kender den i dag, er en forholdsvis moderne opfindelse. Det er eb suppe, der nu blevet en populær del af efterårs- og vinterkøkkenet og er ofte tilsat krydderier, urter og ingredienser som fløde eller kokosmælk, hvilket giver den en særlig cremet konsistens og fyldig smag.
Min nemme Hokkaidosuppe er en rigtig efterårs- og vintersuppe, som nemt kan laves på under en time. Hokkaidosuppe er det ideelle måltid for den travle familie. Det er både hurtigt at lave og så smager det godt. Som bonus så varmer suppen på en kold dag samtidig med at den får dit hjem til at dufte rigtigt efterårsagtigt.
Denne suppe er, med sin krydring med ingefær, chili og lime, inspireret fra det indiske køkken. Hokkaidosuppen er blevet tilsat kokosmælk. Som topping brugte jeg lidt ristede græskarkerner, sesamfrø og lidt fintsnittet rød chili. Til suppen blev der serveret fransk baguette.
Hokkaidosuppe
Ingredienser
Suppe
- 1 Hokkaido græskar
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 chilli frisk og rød
- 3-4 cm Ingefær frisk
- 8 dl vand
- 2 grøntsagsbouillonterninger
- 1 dåse kokosmælk
- Saften af en lime
- Salt efter behov
Topping
- 1 dl græskarkerner ristet
- ½ spsk olivenolie
- 1 tsk salt fint
- 2 spsk sesamfrø ristet
- 1 chili frisk og rød
Sådan gør du
Suppe
- Skær skrællen af hokkaido græskaret med en skarp kniv. Halver græskarret og skrab kernerne ud med en ske. Skær derefter hokkaidoen i grove tern.
- Skræl og hak løg og hvidløg. Fjern kernerne i chilien og skær den i mindre stykker. Ingefæren skal ligeledes skrælles og skæres i mindre stykker.
- Kom alle ingredienserne i en gryde. Tilsæt 8 dl vand sammen med bouillonterningerne. Bring gryden i kog og lad n koge ved middelvarme indtil hokkaidoen er blevet blød. Blend nu suppen glat med en stavblender.
- Tilsæt kokosmælk og limesaft, Smag om nødvendigt til med salt.
Topping
- Kom olie og græskarkerner på en pande og varm denop under middelvarme. Rør hele tiden i græskarkernerne til de førstebegynder at poppe. Tag dem afvarmen og drys med lidt fint salt. Sesamfrøene ristes i et par minuttter på en tør pande. Chili skæres i tynde skiver. Server suppen med eksempelvis fransk baguette til.
Buon Appetito!!