Det er i dag 15 år siden at World Nutella Day så dagens lys for første gang. Den 5. februar 2007 tog den amerikanske blogger og Nutella-entusiast Sara Rosso initiativ til World Nutella Day, da hun mente at Nutella fortjente sin egen verdensdag.
Ideen blev vel modtaget verden over, og er i dag et globalt fænomen, hvor fans af Nutella deler billeder, inspiration, opskrifter mv. på de sociale medier.
I 2015 overdrog Sara ”Nutella World Day” til Ferrero, som producerer Nutella for at opmærksomheden omkring dagen ud i endnu større grad.
Mit bud på en Nutellakage kan laves uden bagning og er ikke specielt tidskrævende. Den smager fantastisk. Lavet på en bund af kakaokiks og så lagdelt med en hvid mascarponecreme efterfulgt af et lag med Nutellacreme og en chokoladeglasur på toppen.
Denne Nutellakage kan med fordel serveres køligt enten som en dessert eller som et stykke kage til kaffen. Trods fløde, mascarpone, Nutella og chokolade er den ikke så tung, som jeg måske forventede.
Nutellakage
Udstyr
Ingredienser
Kagebund
- 250 g kakaokiks
- 50 g smør (smeltet)
- 1 dl appelsinsaft
- 30 g Kakaopulver
Mascarpone crème
- 250 g mascarpone
- 50 g flormelis
- 2,5 dl piskefløde
Nutella crème
- 2,5 dl piskefløde
- 250 g mascarpone
- 150 g Nutella
Glasur
- 150 g chokolade
- 1,5 dl piskefløde
Sådan gør du
Kagebund
- Blend kakaokiksene fint i en blender. Tilsæt kakaopulver og derefter tilsættes det smeltede smør og appelsinsaften gradvist.
- Tryk blandingen ud i en springform på 26 cm i diameter beklædt med bagepapir, og stil den på køl.
Mascarpone crème
- Pisk fløden til en let og luftig flødeskum. Bland mascarponen med flormelis og rør den derefter sammen med flødeskummet.
Mascarpone crème
- Smelt Nutellaen i et vandbad. Rør derefter den smeltede Nutella sammen med mascarponen og vend forsigtigt den stiftpiskede fløde i blandingen.
Glasur
- Til glasuren opvarmes fløden (må ikke koge!) og tages derefter af varmen. Tilsæt den hakkede chokolade (eller callets) og smelt chokoladen under omrøring.
Samle kagen
- Fordel først mascarpone crèmen på kagebunden. Derefter kommes Nutella crèmen ovenpå og til sidst sluttes der af med hokoladeglasuren på toppen. Lad kagen stivne et par timer i køleskabet inden den serveres.
Buon appetito!!