BagværkBrødMadOpskrifter
Speltboller
At bo på landet er ofte lig med langt til butikker. Tidligere var det så enkelt (og dejligt) at man om søndagen kunne sætte kaffe over og når jeg kom tilbage fra bageren med frisk morgenbrød så var kaffen lige løbet igennem. Nu er det en længere ekspedition.
Med minimalt arbejde kan du selv servere friskbagte speltboller som disse søndag morgen. I denne opskrift på speltboller er hævetiden kort, bagetiden kun omkring 20 minutter og æltningen kan køkkenmaskinen gøre for dig.
Speltboller
Antal 12 stykker
Ingredienser
- 42 g gær
- 4,5 dl vand (håndvarmt)
- 750 g speltmel
- 20 g bagemalt Kan undlades
- 2 tsk salt
- 2 spsk olivenolie
Sådan gør du
- Kom det håndvarme vand i en skål og opløs gæren i det.
- Tilsæt derefter mel, bagemalt, sukker, salt og olivenolien. Ælt det godt igennem med køkkenmaskinens dejkrog. Stil dejen til hævning sig på et varmt sted i ca. 20 minutter.
- Forvarm ovnen til 200 grader. Form dejen til cirka 12 boller og læg dem på et bageplade beklædt med bagepapir. Fugt eventuelt dine hænder, så dejen ikke klæber så meget.
- Pensl bollerne med lidt vand. Drys eventuelt græskarfrø eller andre kerner på bollerne.
- Bag speltbollerne i cirka 20 minutter til de er godt brune og sprøde.
Buon appetito!!