Home / Gastronomi / Mad / Spaghetti alla carbonara

Spaghetti alla carbonara

Jeg er vild med det italienske Slow Food-køkken. Specielt når den ældre generation kaster sig over de rigtige klassiske traditionelle retter.  Omvendt er jeg også ganske begejstret for det italienske køkken når det skal gå stærkt.

At det hurtige og enkle også kan smage godt er Spaghetti Carbonara et glimrende eksempel på. Det er en ret som ikke længere tid at lave end stort set den tid, som det tager at koge pastaen.

Spagehtti alla carbonara (4 personer)

  • 3 liter vand
  • 1. spsk. groft salt
  • 400 g spaghetti
  • 150 gram bacon (skiver eller tern)
  • 2 dl madlavningsfløde
  • ½ tsk groft salg
  • ½ tsk friskkværnet peber
  • 2 æg
  • Reven ost

Vandet tilsat salt bringes i en kog. Spaghettien koges 9-11 minutter (eller efter anvisningen på pakken) til den er al dente.

Imens spaghettien koger lægges baconpå en kold pande og steges ved kraftig varme i et par minutter og derefter ved jævn varme til baconen er blevet gylden og ikke mindst sprødt. Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle og del derefter den sprøde bacon i mindre stykker. Tør panden af. Kom fløde, salt og peber i panden og bring det i kog.

Pisk de to æg sammen til en æggeblanding.

Lad spaghettien dryppe af i et dørslag og kom den derefter tilbage i gryden. Vend først den varme fløde og dernæst bacon og æggeblandingen i spaghettien.

Smag til og server straks sammen med reven ost.

 

Om Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.