Home / Gastronomi / Dampet torsk med smørsauce og stegte kantareller
Dampet torsk med smørsauce og stegte kantareller
Dampet torsk med smørsauce og stegte kantareller

Dampet torsk med smørsauce og stegte kantareller

Jeg har en svaghed for svampe – specielt kantareller og Porcini. Så finder jeg et godt tilbud på kantareller er det ofte kantarellerne, som bliver styrende for hvad der kommer på middagsbordet. Bare en skive brød med stuvede kantareller kan jo nærmest udgør et festmåltid.

Da jeg en sen eftermiddag kom forbi det lokale supermarked vidste jeg på forhånd at aftens menu stod på torskefilet og så ”et eller andet med nogle porre”. Men 400 g kantareller for 1,3 € ændrede den beslutning. Nuvel kunne jeg se, at det krævede lidt rensearbejde og sortering af kantarellerne. Der var en grund til den lave pris.

Dampet torsk med smørsauce og stegte kantareller
Udskriv

Dampet torsk med smørsauce og stegte kantareller

Ret Hovedret
Køkken Dansk
Tilb. tid 40 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 4 dl vilde ris
  • 800 g torskefilet
  • 1/2 citron
  • 1 løg
  • 1 glas hvidvin
  • 25 g smør
  • 300 - 400 g kantareller

Sådan gør du

  1. Start med at rense kantarellerne. Skær det nederste af stokken væk og derefter børster man. Brug evt. en lidt stiv bagepensel. At skylle kantareller i vand er en dårlig ide. De suger vand til sig som en badesvamp og når du steger kantarellerne smider de vandet igen - med det resultat at de bliver bløde og sjaskede.

  2. Sæt risene over og kog dem efter anvisningen på pakken. Vilde ris skal typisk koge 20 minutter.

  3. Tænd ovnen på 200 grader.
    Mens ovnen varmer op lægges  torskefileterne i et smurt ildfast fad. Kom lidt salt, peber og lidt citronsaft over fisken. Skyl et stykke sammenkrøllet bagepapir under den kolde hane. Fold papiret ud over fisken. Bag torsken i 10 minutter.

  4. Svits kantarellerne i smør på en varm pande. Giv dem lidt salt og peber. Husk at kantarellerne gerne må have lidt bid i!

  5. Hak et løg og svits det let i smør i en gryde. Hæld hvidvin på og kog det ind til det halve. Pisk lidt smør ad gangen ned i vinskyen. Den bør ikke koge. Tag gryden fra komfuret, bliv ved med at piske, smag til med salt og peber.

  6. Server de vilde ris med fisken, de smørstegte kantareller og, smørsaucen

Om Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *