BagværkMadOpskrifter
Blåbærmuffins
Egentlig havde jeg tænkt mig at lave en blåbæris, men det blev droppet i denne omgang. I stedet blev de dejlige friske bær brugt til at lave disse lækre blåbærmuffins. Blåbær og den søde dej går fantastisk sammen og giver nogle dejlige saftige muffins.
I opskriften har jeg anvendt flormelis, men du kan uden problemer anvende almindelig hvid sukker. Vælger du det anvender du blot samme mængde hvide sukker, som er angivet i opskriften for flormelis.
Opskriften er hurtig og let at lave, og det med få ingredienser. Opskriften giver 12 blåbærmuffins, som kan holde sig friske et par dage. Hvis du vil fryse dem ned, så er de også egnet til det.
Blåbærmuffins
Antal 12 stykker
Ingredienser
- 200 g blåbær
- 7 g vaniljesukker
- 180 g smør (stuetemperatur)
- 180 g flormelis
- 3 æg
- 250 g mel
- 1 tsk bagepulver
Sådan gør du
- Start med at smøre muffinsformene. Sæt dem på en bageplade. Rens blåbærrene, skyl dem i lidt vand, og lad dem dryppe af. Kom dem i en skål og bland med vaniljesukkeret.
- Kom smør, flormelis og æg i en røreskål. Pisk det sammen indtil det er cremet. Mel og bagepulver røres i. Til sidst vendes blåbærrene forsigtig ind i dejen.
- Fordel dejen i 12 muffinsforme med en ske
- Bages i en forvarmet ovn ved 180 grader (varmluft) i cirka 25 minutter.
- Lad dem køle af på en rist inden der pyntes med lidt flormelis på toppen.
Buon appetito!!