Opskrifter
Brændende kærlighed
Brændende kærlighed er gammel klassisk dansk ret med rødder tilbage til det 19. århundrede. Det er en af de retter, som hver vinter dukker op på nethinden. Hjemmerøget bacon, stegte løg og en luftig kartoffelmos med lidt rodfrugter og massevis af smør. Og ja ikke at forglemme de syltede rødbeder, som hører til.
Brændende kærlighed
Antal 4 personer
Ingredienser
Kartoffelmos
- 1 kg kartofler
- 500 g knoldselleri
- 1 dl mælk
- 100 g Parmigiano Reggiano
- 150 g smør
- ¼ tsk muskatnød
Sådan gør du
Bacon og løg
- Skær baconen i mindre tern og steg dem gyldne og sprøde over god varme på en tør pande. Tilsæt eventuelt en smule olivenolie.
- Skær løgene i tynde skiver.
- Når baconen er stegt sprødt tages det af panden og lægges til afdrypning på et stykke køkkenrulle.
- Svits derefter løgene i baconfedtet indtil de er let karamelliseret. Tilsæt derefter bouillon og lad det koge lidt ind
- Kom baconen tilbage på panden og tilsæt smørret. Lad det hele varme godt igennem.
Kartoffelmos
- Skær de skrællede kartofler og knoldsellerien i mindre stykker, og kog dem i rigeligt vand uden salt indtil de er møre.
- Hæld vandet fra og sæt gryden tilbage på blusset. Damp nu kartoflerne og knoldsellerien helt tørre over lav varme.
- Mos kartoflerne med et kartoffeljern eller pisk kartoflerne med et piskeris, imens du langsomt tilsætter mælken. Pisk indtil du får en glat mos.
- Tilsæt derefter den revne ost og rør den godt ind i mosen inden du til sidst tilsætter smørret i små tern.
- Til sidst smages med salt, peber og muskatnød.
Tilbehør
- Server med syltede rødbeder.
Buon Appetito!!