Cremet risotto med alt godt fra havet.
Denne cremet risotto med alt godt fra havet er hurtig at lave og så smager den samtidig godt. Det perfekte måltid i en travl hverdag eller hvis du vil slippe let om med aftensmaden.
Her har jeg lavet risottoen med brug af frosne skaldyr og fisk. Blandingen sælges ofte under navnet ”frutti di mare”. Enkeltfrosne og nemt at bruge, hvis du mangler fyld til risottoen, pizzaen eller måske salaten. Perfekt til både hverdag og fest.
Der findes flere udgaver på markedet med frosne fisk og skaldyr. Det er en smagssag hvilket mærke du skal vælge. Selv foretrækker jeg blandinger, som ikke er krydret op i forvejen eller eksempelvis tilsat tomater. Det giver en større frihed til selv at krydre og tilsætte smagsgivere til din risotto med alt godt fra havet.
I denne risotto har jeg ikke tilsat ost. I Italien er der som ofte ikke tilsat ost i retter med skaldyr, da det skjuler den delikate smag af skaldyr. Omvendt er der mange som tilsætter ost fordi de synes, at osten beriger rettens smag og tekstur. I sidste ende er det op til dig at beslutte, om der skal ost i risotto med skaldyr eller ej.
Risotto med alt godt fra havet.
Ingredienser
- 500 g blandet skaldyr og fisk (frost) (Frutti di mare misti)
- 50 ml hvidvin
- 1 l grøntsagsbouillon (kogende)
- 30 g smør
- 400 g carnaroli ris
- ½ løg (finhakket)
- 2 dl tomatpuré
- Olivenolie
- Salt og peber efter behov
- ½ bdt hakket persille
Sådan gør du
- Grøntsagsboullion bringes i kog.
- Varm en stegepande op, tilsæt et skvæt olivenolie, det finthakkede løg, lidt hakket persille og lad det stege i 2-3 mitter. Tilsæt derefter den stadig frosne fisk og skaldyr, en knivspids salt, en knivspids peber. Steg videre indtil al vandet er fordampet. Tilsæt da hvidvinen og sluk for blusset.
- På en ny stegepande smeltes halvdelen af smørret. Når det er smeltet tilsættes risene som ristes i 2-3 minutter under konstant omrøring.
- Tilsæt derefter en slev grøntsagsbouillon og lad det koge ind. Begynd nu at tilsætte den kogende grøntsagsbouillonen med 1 dl ad gangen. Tilsæt først den næste dl bouillon, når den forrige er næsten helt opsuget af risene. Bliv ved med at røre i risottoen undervejs.
- Efter risene har kogt i cirka 10 minutter tilsættes tomatpuré og sammen med mere bouillon.
- Når risottoen er næsten færdigkogt, tilsættes skaldyrene. Bland og lad risene tage smag af hav.
- Når risene er færdige (typisk skal risene have 18-20 minutter) tages gryden af varmen og det resterende smør røres i. Lad risottoen hvile 3-4 minutter.
- Server din cremede risotto med alt godt fra havet, Pynt eventuelt med lidt hakket frisk persille.
Buon Appetito!!