BrødMadOpskrifter

Hjemmebagte ostestænger

Ostestænger gør altid lykke, hvad enten det er som snacks eller som tilbehør til eksempelvis en suppe. Her er en super enkel opskrift, som hurtigt kan laves med rulle butterdej fra dit supermarked.

Disse ostestænger er lavet med Parmigiano Reggiano og lidt flagesalt. Resultatet var nogle dejlige sprøde  ostestænger, som blev brugt som tilbehør til en kartoffel- og sellerisuppe. Portionen var stor og de resterende blev brugt som snacks til en godt glas øl.

Det er let at variere smagen på disse ostestænger. Prøv eventuelt at skifte osten med en revet Gouda eller revet Vesterhavsost. Og er du slet ikke til ost så skift osten ud med en grøn eller rød pesto.

Hjemmebagte ostestænger

Ret Snacks, Tilbehør
Køkken Dansk
Keyword Brød, Ost, Parmigiano Reggiano, Snacks, Tilbehør
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 1 rulle butterdejsplader (fås i alle supermarkeder)
  • 1 æggbeblomme
  • 1 dl Parmigiano Reggiano (revet)
  • 2 tsk flagesalt

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 200 grader.
  • Pensl butterdejen med æggeblommen.
  • Strø den revne ost og saltet jævnt fordelt over dejen.
  • Skær butterdejen ud i 2 tykke strimler.
  • Sno stængerne inden de lægges på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Bages midt i ovnen til de er gyldne i ca. 12-15 minutter.

Noter

Alternativt kan bruge grøn eller rød pesto, som smøres på butterdejen inden udskæring.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin