Contorni (tilbehør)MadMit italienske køkkenOpskrifter

Hjemmelavet tomatpassata

I disse dage har jeg travlt med at få brugt de sidste af sommerens mange afgrøder fra haven. De sidste knap 3 kg San Marzano-tomater blev brugt til en tomatpassata (italiensk tomatpure). Har du ikke San Marzano-tomater kan du bruge de tomater, som du nu engang har. Men du kan med fordel vælge tomater, der indeholder kun meget lidt væde og få kerner, da det kun er tomatkødet, som skal bruges.

Jeg husker  stadigvæk den første sommer i Italien, hvor vi ville lave vores egen tomatpassata af tomater fra det lokale marked. Alle vores naboer synes vi var skøre for tomatpassata kunne vi lige så godt købe i supermarkedet. Ak der røg det billede af mamma’er og nonna’er som stod ved gryden og lavede tonsvis af tomatpure.

Har du mange tomater i haven er tomatpassata en både god effektiv måde at nedbringe mængden af tomater på. Hjemmelavet passata er nu noget helt særligt – specielt når tomaterne er af egen avl.

Her har jeg lavet en basis tomatpassata uden nogen form for krydring. Det giver efter min mening den bedste muligheder for at danne basis for andre retter og så krydres derefter.

Hjemmelavet tomatpassata

Ret Tilbehør
Køkken Italiensk
Keyword Efterår, Henkogning, Italien, Tomater, Tomatpure
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 1.5 liter
Forfatter Henrik Koudahl

Udstyr

Flotte Lotte Puremølle

Ingredienser

  • 2 kg tomater
  • 3 spsk olivenolie

Sådan gør du

  • Start med at skylle tomaterne. Skær derefter tomaterne i kvarte og fjern kernerne.
  • Varm olien op i en gryde og svits tomaterne heri. Lad derefter tomaterne simre ved lavt blus i cirka 20 minutter indtil de er blevet helt bløde.
  • Tag en flotte lotte puremølle og kør tomatmassen igennem skiven med de mindste huller. Kom derefter tomatpassataen på klargjorte skoldede glas.
  • Hvis tomatpassataen skal bruges nu kan den holde sig en lille uges tid. Hvis du vil gemme det i en længere periode skal tomatpassataen henkoges. Det gør du ved at stille glassene på et viskstykke i stor gryde. Kom vand i gryden til glassene er helt dækket med vand. Bring vandet i kog og lad glassene koge i 45 min.
    Når tiden er gået kan glassene enten tages op og stilles til afkøling på et viskestykke. Alternativt kan du lade dem køle af i gryden. Opbevar tomatpassataen i et mørkt og koldt sted.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin