Mit italienske køkkenPrimo (mellemretter)

Ovnbagt polenta med grøntsager

Ovnbagt polenta med grøntsager er en populær ret i Italien. Polenta er en traditionel italiensk ret, som har været en fast bestanddel af kosten i århundreder. Polenta har dybe rødder i Norditalien, især i regioner som Lombardiet og Veneto. Ovnbagt polenta med grøntsager er blot en af de mange måder, man kan tilberede og nyde denne alsidige ret på.

Polenta er lavet af malet majsmel, som er relativt billigt og let tilgængeligt. Det er også nemt at tilberede, hvilket gør det til et populært valg til hjemmelavede måltider. Hvis du bager polentaen med grøntsager, får den smag og tekstur, samtidig med at den er enkel og billig.

Polenta fungerer som et blankt lærred, hvilket gør, at den kan tilpasses forskellige smage og ingredienser. Når du laver ovnbagt polenta med grøntsager kan du eksempelvis bruge ristede tomater, peberfrugt, aubergine, squash, svampe eller som her blomkål og broccoli. Med dit valg af grøntsager kan du lege med både rettens smage og ernæringsprofil. Kombinationen af polentas cremede konsistens og de ristede grøntsager skaber et mættende og smagfuldt måltid.

Det er en mættende og fyldig ret, som er perfekt til de kolde og mørke måneder, hvor vi bare kan drømme os tilbage til sydens sol og varme.

Ovnbagt polenta med grøntsager

Ret Hovedret
Køkken Italien
Keyword Blomkål, Grøntsager, Italien, Mit italienske køkken, Mozzarella, Polenta
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Polenta

  • 7 dl grøntsagsboullion
  • 1 dl piskefløde
  • 200 g majspolenta
  • 50 g smør
  • 30 g Parmigiano Reggiano revet

Grøntsager

  • 1 fed hvidløg finhakket
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 blomkål lille
  • 1 broccoli i buketter lille
  • 1 ds hakkede tomater
  • 150 g mozzarella revet

Sådan gør du

Polenta

  • Bring bouillon og fløde i kog, hæld polentaen i under omrøring. Kog polentaen efter anvisningen på pakningen, Husk at rører af og til ellers sætter polentaen sig i gryden. Tilsæt smør og revet Parmigiano Reggiano. Kom polentaen i et smurt ovnfast fad på cirka 20×30 cm.

Grøntsager

  • Brun hvidløget i varm olie, tilsæt grøntsagerne, steg i 4-5 minutter, krydr. Hæld tomaterne over polentaen, og fordel derefter grøntsagerne og mozzarellaen ovenpå.
  • Kom fadet i ovnen og giv det cirka 20-25 minutter midt i ovnen ved 200 grader.

Noter

Tilberedningstiden kan variere alt efter hvilken type polenta, som bruges. Du kan få polenta som kun skal koge 3 minutter, noget som skal koge 35-30 minutter og endda polenta som skal koge i endnu længere tid. Så se på emballagen, hvad kogetiden er.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin