Italiensk madMadOpskrifter
Ovnbagt spaghetti med tomater
Sjældent lader jeg min hverdag styre af fjernsynet, men weekendens skiskydning fra Holmekollen i Oslo fik altså lov til at dikterer madlavningen. Her er ovn- og pastaretter en taknemmelig måde at lave mad på. Ovnretterne klarer sig selv og pasta tager ikke lang tid at tilberede.
Denne opskrift på ovnbagt spaghetti med tomater ligger langt fra det klassiske sunde middelhavskøkken. Her er brugt både fløde, creme fraiche og så både Mozzarella og Parmigiano Reggiano i rigelige mængder.
Ovnbagt spaghetti med tomater
Ingredienser
Sådan gør du
- Kog spaghettien efter anvisningen på pakningen i rigeligt kogende vand tilsat salt. Skyl tomaterne og lad nogle enkelte beholde stilken på og skær resten ud i kvarte. Skær derefter mozzarellaen ud i tynde skiver.
- Tænd ovnen og forvarm den til 200 grader. Pil de to fed hvidløg og hak dem fint. Skyl basilikum, dup bladene tørre og snit dem derefter fint. Basilikum, fløde og creme fraiche røres sammen og smages til med sukker, salt og peber.
- Når spaghettien er kogt færdig så lad den dryppe af i et dørslag. Kom spaghettien tilbage i gryden (eller et ovnfast fad). Vend tomater og mozzarella i spaghettien. Kom derefter blandingen med fløde og creme fraiche over spaghettien. Kom revet Parmigiano Reggiano henover.
- Kom retten i ovnen og lad den gratinere i godt 20 minutter indtil retten har fået en gyldenbrun farve på toppen.
Buon appetito!!