MadMit italienske køkkenOpskrifterPrimo (mellemretter)

Pasta med laks og fløde

Pasta med laks og fløde er en både hurtig og nem ret at tilberede. Kombinationen af pasta og laks hører til blandt de retter, som nærmest aldrig går af mode.

På bare omkring 25 minutter kan du lave denne cremet og velsmagende pasta med laks. Her blev den lavet som hurtig og nem aftensmad, men du kan løfte retten til et helt andet niveau – og gøre det til gæstemad – ved f.eks. at servere hjemmelavet tagliatelle til.

Her har jeg brugt en lille lakseside, men røget laks vil også fint kunne bruges og vil tilføre retten et røget element. Pastasaucen blev lavet med fløde og smagssættere løg, hvidløg, chilli og lidt bredbladet persille.

Pasta med laks og fløde

Pasta med laks og fløde er en både hurtig og nem ret at tilberede. Kombinationen af pasta og laks hører til blandt de retter, som nærmest aldrig går af mode.
Ret Aftensmad, Fisk, Laks, Pasta, Penne
Køkken Dansk, Europæisk, Italien
Keyword Alt godt fra havet, Fisk er sundt, Hurtigt mad, Laks, Pastaret
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 300 g laksefilet
  • 400 g pasta penne
  • Vand
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg (finhakket)
  • 1 chillipeber (finhakket)
  • 2 dl piskefløde
  • Revet skal fra en citron
  • 1 håndfuld bredbladet persille (hakket)
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 180 grader. Kom laksesiden på en bageplade med bagepapir. Krydr den med salt og peber og bag derefter laksen i cirka 12 minutter.
  • Kog pastaen efter anvisning på pakken i rigeligt saltet vand
  • Sauter løg, hvidløg og chilli på en pande i et par minutter indtil løgene er bløde og klare. Tilsæt fløden og lad det koge lidt ind.
  • Fjern skindet fra laksen og del fisken i mindre bider inden du kommer den på panden med flødesaucen. Lad laksen simre med i omkring 1 minut. Smag derefter til med lidt revet citronskal, salt, peber og finhakket bredbladet persille.
  • Vend den varme pasta med flødesaucen og server med det samme.

Buon appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin