BrødMadOpskrifter
Rustikke grahamsboller
Disse grahamsboller blev resultatet af lidt leg med tørgær og noget hjemmelavet youhurt. Bollerne blev ganske lækre og vil helt sikkert blive bagt igen. Grahamsbollerne smager pragtfuld med en skive ost eller en god pølse til.
Yoghurten giver en let syrlig note til dejen, som passer rigtig godt sammen med en god marmelade. Så alt i alt en bolle, der går fint til både morgenbordet eller madpakken.
Rustikke grahamsboller
Antal 10 stykker
Ingredienser
Autolysedej
- 300 g yoghurt naturale
- 250 g gramhamsmel
- 250 g hvedemel
Hovedej
- Autolysedej
- 50 g vand (koldt)
- 3 g tørgær
- 10 g salt
- 10 g olivenolie
Sådan gør du
Autolysedej
- Alle ingredienserne røres godt sammen. Stilles tilside med et viskestykke over i 30 minnutter ved stuetemperatur.
Hoveddej
- Tørgæren opløses i det kolde vand og tilsættes derefter autolysedejen. Ælt det sammen på røremaskinens laveste hastighed i 4 minutter. Derefter æltes i 3 minutter ved en højere hastighed.
- Tilsæt salt og olivenolien og ælt videre i 2 minutte. Lad nu dejen hæve ved stuetemperatur med et viskestykke over i 8 til 12 timer.
- Kom dejen ud på et bordplade med lidt mel på. Skær 10 boller a cirka 80 gram. Rund dejen og lad den hvile i 5 minutter.
- Form bollerne og stram dem op. Stil dem på bagepladen og lade dem hæve igen i 30 minutter med et viskestykke over.
- Varm ovnen op til 240 grader (normalovn)
- Bollerne sættes i ovnen og temeraturen skrues straks ned til 225 grader. Bages i 25 minutter.
Buon appetito!!