Home / Bagværk / Muffins med romrosiner
Muffins med romrosiner
Muffins med romrosiner

Muffins med romrosiner

I mine år var både min familie og jeg aktive orienteringsløbere i Herlufsholm (Næstved). En klub der på det tidspunkt havde den tyske by Bad Schwartau (ligger nordvest for Lübeck) som venskabsforening. Vi deltog i stævner i Tyskland og de deltog i stævner hos. Mine forældre lagde dengang gladeligt værelser til når tyskerne var på besøg i Næstved. Det var ved den lejlighed jeg første gang stiftede bekendtskab med romrosiner. Rosiner der lå og svømmede i lidt rom og som med et klip var klar til flødeisen eller nougatisen.

Der skal ikke den store opfindsomhed til selv at lave romrosiner, men det var et tilfældigt besøg i bageafdelingen i et supermarked, der fik mig ud på denne nostalgiske rejse. For midt mellem alverdens ingredienser lå poser med romrosiner i massevis. En håndfuld endte derfor i indkøbsvognen

Her først brugt i en hurtig løsning til muffins.

Muffins med romrosiner
Udskriv

Muffins med romrosiner

Antal 12
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Muffins

  • 125 g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 125 g smør (stuetemperatur)
  • 2 æg
  • 125 g brun farin
  • 2-3 spsk. rom (mørk)
  • 125 g rosiner

Glasur

Sådan gør du

  1. Har du god tid så start dagen før med at lade rosinerne ligge i blød i lidt rom. Alternativt kan du bruge en pose med købte romrosiner.

  2. Forvarm ovnen til 190 grader.

  3. Start med at piske smør og farin blødt og luftigt i en skål.

  4. Tilsæt æggene og pisk.  Kom derefter mel og bagepulver i skålen og pisk til blandingen er jævn.

  5. Romrosinerne vendes i dejen.

  6. Dejen fordeles i 12 muffinsforme og bages derefter i 13-15 minutter.

  7. Vil du have glasur på dine muffins, røres 2-3 tsk rom og flormelis sammen til en meget tyk glasur.

Om Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *