BagværkOpskrifter

Rustikt landbrød

At få sig et landbrød , ja det var så enkelt da vi boede midt i byen. Der var ikke langt til hverken til supermarked eller bager når vi manglede brød. Og når man indregner pris/kvalitet, som en faktor så kunne det næsten ikke  betale sig at bage selv.

Efter at være flyttet på landet – nogle vil nok kalde det lars tyndskids marker – så har jeg hurtigt vendt mig til altid at have gær i køleskabet til hvis der mangler brød. Der er simpelthen for langt, hvis man lige har glemt et franskbrød.

Med bedre plads er det nu også blevet mere sjovt at bage igen. Så endelig har jeg også fået taget mig sammen til at lege lidt med surdeje mv. Men når det skal gå stærkt så er dette rustikke landbrød nu ikke af vejen.

Melet som der er blevet brugt er en blanding af rug- og hvedemel, som er blevet til sat en blanding af kærnemælk, vand og lidt olie. Dejen kan deles til to brød eller, som jeg gjorde, 1 stort brød.

Rustikt landbrød

Ret Bagværk, Brød
Køkken Dansk, Norden
Keyword Bagværk, Morgenmad
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Antal 2 stk.
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 300 g rugmel
  • 700 g hvedemel
  • 3 dl kærnemælk
  • dl vand
  • 50 g gær
  • ½ dl olie
  • 1 spsk honning
  • 2 tsk salt

Sådan gør du

  • Kærnemælk og vand lunes til der er håndvarmt og gæren opløses heri. De øvrige ingredienser tilsættes og æltes sammen til en homogen dej. Dejen tildækkes og stilles til hævning et lunt sted i 30 minutter.
  • Dejen slås sammen og deles i to dele, som formes som til kugler. De sættes enten på en bageplade med bagepapir eller i en hævekurv. Dejen tildækkes og sættes til efterhævning i 30 minutter.
  • Brødene ridses med et dybt snit på toppen. Herefter pensles det med mælk og drysses med lidt rugmel.
  • Bages på ovnens nederste rille ved 220 grader i cirka 30 minutter
Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin