Da jeg boede på 3. sal midt i byen var jeg glad for mit abonnement (det er jeg stadigvæk) på grøntsager. Det er økologiske grøntsager, som kommer fra regionale landmænd. Mærkbart bedre grøntsager end dem, som jeg kan købe i det lokale supermarked.
Nu er jeg flyttet på landet med marker på alle sider, og netop i de sidste par måneder har det været en fornøjelse, at sidde ved mit skrivebord og se det ene traktorlæs efter det andet kører forbi med dagens høst af grøntsager.
Når jeg nu alligevel har valgt at bibeholde mit abonnement på grøntsager til trods for, at jeg er omgivet af friske grøntsager i overflod, så skyldes det blandt andet nedenstående “lille” sag – en violet kålroe.
Den lille sag på knap 2 kg er en kålroe, navngivet efter dens farve og smag, der i sin smag minder om kål. Specielt blandt den ældre den generation har kålroen et dårligt ry fordi den symboliserede dårlige tider.
Ser vi på vores tyske naboer så havde de som kaldes den tyske kålvinter under første verdenskrig. Efter en fejlslagen kartoffelhøst stod den på roesuppe om morgen, kålroe til frokost og kålroe som aftensmad.
Da maden var knap i Tyskland under 1. verdenskrig blev kålroen grundlaget for en lang række retter, ligesom der i 1917 blev udgivet en mængde kogebøger med inspiration til hvordan kålroen kunne tilberedes. Der var opskrifter på alt, lige fra kålroemarmelade, gryderetter, supper til kaffeerstatning lavet på kålroe. Intet under at tyskerne (og sønderjyderne som dengang hørte til under Tyskland) forbinder kålroen med noget negativt.
Kålroen er nu bedre end sit ry. Dels indeholder kålroer en lang række sunde vitaminer og mineraler og dels har kålroen den særlige egenskab, at den optager smag af de andre ingredienser, som du tilbereder den sammen med. Eksempelvis tilbereder du kålroen med selleri eller gulerødder tager den smag efter dem. Det samme hvis du sylter kålroen med agurker smager kålroen af agurk. På samme måde kan du med kun et par æbler få en stor portion æblemos.
Selv har jeg tidligere brugt kålroen i salater, til rösti og som en del af et fad med rodfrugter. På denne kolde og blæsende dag indgik den i en suppe. Det blev faktisk ganske godt.
Cremet kålroesuppe med parmaskinke
Ingredienser
- 2 løg
- 600 g kålroe
- 250 g kartofler
- 1 gulerod (stor)
- 2 spsk solsikkeolie
- 1 spsk sukker
- 1 l grøntsagsboullion
- Salt
- Peber
- 4 skiver parmaskinke
- 4 stilke persille
- 150 g crème fraîche
Sådan gør du
- Pil løgene og skær dem i små tern. Skræl majroe, kartofler og guleroden og skær dem i små stykker. Varm olie i en gryde. Karamelliser sukkeret let i olien. Tilsæt løgene og la dem kort stege med. Tilsæt derefter de øvrige grøntsager og sauter.
- Tilsæt bouillonen. Læg låg på gryden og lad det simre i 25 minutter. Derefter pureres suppen fint med stavblenderen. Smag til med salt og peber.
- I mellemtiden plukker du parmaskinken i små stykker og lægger dem på en bageplade foret med bagepapir. I en forvarmetovn bages parmaskinken i ca. 4 minutter ved 200 ° C i normalovn eller i varmlufsovn 175 ° C.
- Tag parmaskinken ud og lad den køle af. Skyl persillen og tør den r. Pluk bladene fra stilkene og finhak dem. Rør crème fraîcheen, indtil den er glat. Server suppen med crème fraîche og skinke chips, Drys persillen over.
Buon appetito!!
