BagværkMadOpskrifter

Crunchy chokolade muffins

Disse crunchy og lækre chokolade muffins var resultatet af at overlade køkkenet i en halv times tid til huset frue. Der blev  ryddet lidt op i skufferne og resultatet blev disse svampede chokolade muffins.

Muffins er, efter min mening, bedst når de er friskbagte. Server dem gerne mens de stadigvæk er lidt lune. Her blev brugt noget mælkechokolade med crunch, som faktisk gjorde sig bedre i bagværk end bare at blive spist.

Kagerne holdt sig fint dagen derpå. De kan eventuelt pyntes med lidt glasur efter egen smag og behag.

chrunchy chokolade muffins

Ret Eftermiddagskaffe, Hygge, Kager
Køkken Amerikansk, Dansk, Europæisk
Keyword Bageværk, Chokoladekage, Chokoladekager, Hurtigt mad, Hygge, Muffins
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 12 stykker
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 1 æg
  • 125 g smør
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk yoghurt
  • 160 g sukker
  • 160 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 spsk kakaopulver
  • 100 g chokolade med crunch

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker i en skål til det er lyst og luftigt.
  • Smelt smør i en gryde ved lav varme og tag straks derefter gryden af varmen. Tilsæt den finthakkede chokolade til det smeltede smør og rør rundt til al chokoladen er smeltet.
  • Pisk derefter blandingen med smør og chokolade sammen med æg og sukker. Tilsæt mælk og yoghurt og rør det sammen.
  • Bland hvedemel,kakaopulver og bagepulver sammen i skål og sigt det derefter i dejen. Rør dejen sammen og fordel derefter dejen i muffinsforme.
  • Bages i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 18-20 minutter.

Buon appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin