Muffins med romrosiner
I mine år var både min familie og jeg aktive orienteringsløbere i Herlufsholm (Næstved). En klub der på det tidspunkt havde den tyske by Bad Schwartau (ligger nordvest for Lübeck) som venskabsforening. Vi deltog i stævner i Tyskland og de deltog i stævner hos. Mine forældre lagde dengang gladeligt værelser til når tyskerne var på besøg i Næstved. Det var ved den lejlighed jeg første gang stiftede bekendtskab med romrosiner. Rosiner der lå og svømmede i lidt rom og som med et klip var klar til flødeisen eller nougatisen.
Der skal ikke den store opfindsomhed til selv at lave romrosiner, men det var et tilfældigt besøg i bageafdelingen i et supermarked, der fik mig ud på denne nostalgiske rejse. For midt mellem alverdens ingredienser lå poser med romrosiner i massevis. En håndfuld endte derfor i indkøbsvognen
Her først brugt i en hurtig løsning til muffins.
Muffins med romrosiner
Ingredienser
Muffins
- 125 g mel
- 1 tsk. bagepulver
- 125 g smør (stuetemperatur)
- 2 æg
- 125 g brun farin
- 2-3 spsk. rom (mørk)
- 125 g rosiner
Glasur
Sådan gør du
- Har du god tid så start dagen før med at lade rosinerne ligge i blød i lidt rom. Alternativt kan du bruge en pose med købte romrosiner.
- Forvarm ovnen til 190 grader.
- Start med at piske smør og farin blødt og luftigt i en skål.
- Tilsæt æggene og pisk. Kom derefter mel og bagepulver i skålen og pisk til blandingen er jævn.
- Romrosinerne vendes i dejen.
- Dejen fordeles i 12 muffinsforme og bages derefter i 13-15 minutter.
- Vil du have glasur på dine muffins, røres 2-3 tsk rom og flormelis sammen til en meget tyk glasur.