Risotto med radicchio, salsiccia og øl
Denne opskrift på risotto med radicchio, salsiccia og øl er inspireret efter en lokal specialitet fra byen Chioggia. Chioggia er en mindre by i regionen Veneto i Italien, som ligger i sydspidsen af den venezianske lagune. Byen ligger som en ø med kanaler, som en slags mini-Venedig.
Som en mindre by ved havet er det hovedsageligt fisk, der dominerer menukortet på de lokale restauranter. Byen er også kendt for sin risotto med den lokale specialitet radicchio og salsiccia, hvor der også normalt indgår en lokal øl, som er brygget på blandt andet radicchio. Resultatet er en risotto med en både rustik og fyldig smag.
Jeg har forsøgt at eftergøre denne risotto, men alene manglen på den specielle øl, der er brygget på radicchio gør det til en næsten umulig opgave. I min version har jeg brugt en Tuborg Julebryg og den som ikke har adgang til den italienske pølse salsiccia kan skifte den ud med medisterpølse.
Risotto med radicchio, salsiccia og øl
Ingredienser
- 400 g carnaroli ris
- 250 g salsiccia*
- 400 g radicchio
- 1 løg
- 2 dl øl (brugte Tuborgs julebryg)
- 2 spsk olivenolie
- 20 g smør
- Salt og peber
- Parmigiano Reggiano (revet)
Sådan gør du
- Start med først at snitte radicchioen fint. Pil derefter løget og hak det fint. Slutteligt klemmes kødet ud af salsicciaens skind.
- Kom olie og smør i en gryde, lad det smelte. Tilsæt derefter løg og lad det stege over svag varme i små 10 minutter. Derefter tilsættes kødet som steges med indtil det tager farve. Endelig tilsættes radicchioen som, stadigvæk under svag varme, steges med indtil bladene falder sammen. Tilsæt risene og lad dem stege med i et par minutter.
- Tilsæt nu øllen. Når øllen er fordampet skal du fortsætte med koge risottoen ved at tilsætte denkogende grøntsagsbouillon med en suppeskefuld ad gangen. Tilsæt den næsteskefuld bouillon, når den forrige er næsten helt opsuget af risene.
- Rør Parmigiano Reggiano i den færdigkogte risotto. Smag til med salt og peber.
- Fordel risottoen med radicchio på 4 tallerkener, kom lidt revet Parmigiano Reggiano over og garner eventuelt med lidt radicchio (skær et par friske blade i tynde skiver).
Noter
Buon appetito!!