Mit italienske køkkenPrimo (mellemretter)

Risotto med tomat og ost

Endnu engang stod menuen på risotto. Denne gang en risotto med tomat og ost. Risotto er oprindeligt en italiensk bonderet, hvor man brugte grøntsager, kød eller fisk, der var tilovers fra tidligere måltider. Risotto kommer oprindeligt fra den norditalienske region Lombardiet, hvor de ris der bliver brugt i en risotto er let tilgængelige.

Tidligere har jeg lavet en risotto med tomat, hvor jeg syntes at noget af tomatsmagen forsvandt når risottoen blev kogt. Så i denne risotto med tomat og ost var tanken at tomaterne skulle give noget frisk og syrligt til risottoen og osten smag  og cremethed.

Som så ofte udviklede opskriften sig undervejs. Først med en rest bacontern, som blev sprødstegt på en pande. Det tilførte i høj grad både smag og salt til retten. For at tilføje noget frisk og aromafyldt kom jeg en skefuld ramsløgspesto i risottoen. Har du ikke ramsløgspesto så vil en basilikumpesto passe godt til retten.

Risotto er en meget alsidig ret og er let at lave variationer over. Her kan du eksempelvis også bruge en anden ost end Parmigiano Reggiano. Prøv eksempelvis mozzarella i tern eller hvad med pecorino?  En vegetarisk variant kunne være at tomat og squash i stedet for bacon.. I stedet for ramsløg kan man tilføje retten noget aroma ved at bruge urter som basilikum, rosmarin eller persille.

Risotto med tomat og ost

Ret Forret, Hovedret, Risotto
Køkken Italien
Keyword Hurtigt mad, Italien, Mit italienske køkken, Risotto, Tomater
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 1 l grøntsagsboullion
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 løg finhakket
  • 400 g carnaroli ris
  • 400 g cherrytomater (dåse)
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk fermenteret tomatpassata (alternativt brug tomatpuré)
  • 30 g smør
  • 50 g Parmigiano Reggiano (revet)
  • Salt og peber efter behov
  • Basilikum efter behov

Sådan gør du

  • Grøntsagsboullion bringes i kog.
  • Start med stege et finthakket løg i 3 spsk olivenolie ved svag varme i små 10 minutter. Når løgene er gennemsigtige, tilsættes risene som ristes i 2-3 minutter under konstant omrøring.
  • Tilsæt derefter en slev grøntsagsbouillon og lad det dampe af.
  • Tilsæt nu tomaterne sammen med sukkeret og rør godt. Tilsæt to spiseskefulde fermenteret tomatpassata eller tomatpuré, hvis du har lyst. Begynd nu at tilsætte den kogende grøntsagsbouillonen med 1 dl ad gangen. Tilsæt først den næste dl bouillon, når den forrige er næsten helt opsuget af risene. Bliv ved med at røre i risottoen undervejs.
  • Når tomatrisottoen er næsten færdig, tilsættes den hakkede basilikum, salt og eventuelt peber efter din smag.
  • Når risene er færdige (typisk skal risene have 18-20 minutter) tages gryden af ​​varmen og smørret røres i sammen med lidt revet Parmigiano Reggiano.
  • Kom låg på gryden og lad risottoen hvile i 4-5 minutter inden den serveres.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin