Schwäbisk landbrød
Schwäbisks landbrød? Hvad er nu det for noget? Schwaben dækker ikke over en eller anden eksotisk ø langt ude i troperne eller over en eller lille stat i Afrika. Vi skal kun kaste blikket mod syd til vores tyske naboer for at Schwaben, som er en af gamle historiske regioner i Tyskland.
Det område som i dag kaldes Schwaben svarer nogenlunde til den tyske delstat Baden-Württemberg. Et område der ligger i det sydvestlige Tyskland og grænser op til Schweiz mod syd, Frankrig mod vest, og så de tyske delstater Rheinland-Pfalz, Hessen og Bayern. Geografisk havde schwaben sin storhedstid i middelalderen, hvor området blandt andet også omfattede størstedelen ad Schweiz og Alsace, ligesom Liechtenstein og den vestlige del af Østrig også hørte med til Schwaben.
Dette Schwäbiske landbrød afspejles i de anvendte meltyper. Inden brødet blev bagt har jeg skåret et kryds med skarp kniv. Det er en praksis som ikke er typisk for tyske landbrød, hvor man normalt lader brødets skorpe være urørt inden brødet kommer i ovnen, som i dette rustikke tyske landbrød.
Schwäbisks landbrød
Ingredienser
- 700 g hvedemel
- 200 g speltmel
- 100 g rugmel
- 6,5 dl vand
- 42 g gær
- 1 tsk sukker
- 20 g salt
Sådan gør du
- Rør det lunkne vand, gær og sukker sammen.
- Tilsæt alle de øvrige ingredienser og ælt i 10 minutter
- Stil dejen til hævning med et viskestykke over i 60 minutter
- Kom dejen ud på en melet bordplade og form den til et stort brød eller 2 mindre. Kom brødet – eller brødene – i en hævekurv. Lad dem stå med et viskestykke over i 30 minutter.
- Varm ovnen op til 220 grader (varmluft) og bag brødet i 10 minuttter. Derefter skrues ovnen ned til 200 grader og brødet bager videre i 45 minutter.
- Når brødet er færdigt tages det ud af ovnen og stilles på en rist for at køle af.
Buon appetito!!