Spaghetti med munkeskæg (Barba di Frate)
Munkeskænk er en sukkulent plante, der ligner purløg. Navnet som grøntsagen kendes under i Danmark, er en oversættelse af det italienske navn Barbi di Frate – altså munkeskæg. Et navn som den har fået på grund af sit udseende. Ofte sælges den også på markederne under navnet Agretti.
Grøntsagen med de sarte stilke vokser i klynger på salt jord, især ved Middelhavets kyster, men Munkeskæg kan findes i alle tempererede kystområder i Europa, hvor den vokser vildt.. Hvis du har mod på det kan du endda dyrke den hjemme i din egen have.
For italienerne er Munkeskæg en rigtig forårsbebuder. Med en sæson fra omkring marts til slutningen af maj måned er Munkeskæg en typisk forårsgrøntsag – og som eksempelvis asparges kun tilgængelig i relativt kort periode.
Munkeskæg har en let syrlig og salt smag af hav. Munkeskæg smager meget lækkert, hvad enten du spiser den rå i en salat, steger den på panden eller damper den i smør.
Det er enkelt at klargøre Munkeskæg. Skær de hvide, røde og brune rødder af Munkeskægget og skyl de grønne stilke.
I Danmark kan du indimellem finde Munkeskæg i Torvehallerne, italienske købmand og online hos enkelte forhandlere af grøntsager.
Spaghetti med munkeskæg (Barba di Frate)
Ingredienser
- 250 g Munkeskæg
- 400 g Spaghetti
- 1 bundt forårsløg
- 2 fed hvidløg
- 4 ansjoser i olie
- Salt og peber efter behov
- Revet skal af 1 citron
- Olivenolie
Sådan gør du
- Rens Munkeskægget ved at skære de hvide, røde og brune rødder. Skyl de grønne stilke, og kog det i et par minutter i saltet vand (det samme vand, som du skal bruge til at koge spaghettien i).
- Når du tager Munkeskægget op af det kogende vand, kommer du spaghettien i og koger det efter anvisningen på emballagen
- Hak forårsløget og hvidløg. Kom dem på en stegepande med med lidt olivenolie. Steg ved middel temperatur i omkring 3 minutter. Løgene skal ikke tage farve. Tilsæt derefter ansjoser og Munkeskæg. Lad det stege med i omkring 5 minutter
- Smag til med salt og peber.
- Tag halvdelen af indholdet på stegepanden og kom det i en blender sammen med en spsk. af pastavandet. Blend det til en pesto. Juster konsistensen med pastavand, hvis pestoen er for tyk.
- Når spaghettien er kogt færdig så dræn den for vand, og kom den på stegepanden med Munkeskæg. Tilsæt pestoen og rør godt rundt.
- Inden servering giv retten et skvæt olivenolie og revet citronskal.
Buon Appetito!!