MadOpskrifter

Ovnbagt laks med asparges

Der er noget særligt ved laks. Næsten uanset hvor i verden du kommer, er det relativt let at finde et sted, hvor laks kan købes. Selv er jeg forundret, når jeg støder på røgerier, som har specialiseret sig i blandt andet laks, der ligger rigtig langt fra en kyst.

Selv tror jeg, at der er flere forklaringer på laksens popularitet. Først og fremmest er det alsidighed, der gør laksen populær. Her har jeg lavet ovnbagt laks med asparges. I stedet for ovnen tilberedes laks lige så godt på grillet, stegt, røget mv. Ligesom laks kan serveres som steaks eller eksempelvis bruges i salater, sandwichs og sushi.

Laks har samtidig en fyldig og næsten smøragtig smag, som mange mennesker finder tiltalende. At laksen samtidig er en god kilde til protein, omega-3-fedtsyrer og D-vitaminer gør den jo ikke til en mindre interessant spise.

Min ovnbagt laks med asparges tog ikke lang tid at lave. Laks og asparges kom i ovnen samtidig. Det oplagte tilbehør kunne være nogle af de små fine nye kartofler, som er begyndt at dukke op i butikkerne netop nu og så eventuelt en hollandaise sauce til.

Til at komme ovenpå laksen og aspargesene havde jeg rørt en persillesmør sammen med hvidløg og lidt citronsaft. Når smørret smelter over laksen , mens den er i ovnen, er med til at give retten smag. At lave persillesmør tager ikke lang tid og det giver altså noget til retten. Eventuelt kunne man nu ramsløgene er i sæson have lavet en ramsløgssmør i stedet.

Omkring aspargesene var mine af lidt blandet størrelse. Prøv så vidt mulighed af hensyn til ensartet tilberedning at bruge nogle asparges, som er nogenlunde af samme størrelse.

Ovnbagt laks med asparges

Ret Aftensmad
Keyword Asparges, Fisk, Fisk er sundt, Grøntsager, Laks
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 16 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

Laks og asparges

  • 600 g laksefilet skåret i 4 stykker a 150 gram
  • 600 g asparges (grønne)
  • Salt og peber
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 citron (skåret i tynde ringe)

Persillesmør

  • 4 spsk hakket persille
  • 80 g smør (stuetemperatur)
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 fed hvidløg (finhakket)
  • 1 tsk salt
  • 1 knsp peber

Sådan gør du

  • Laks og asparges
  • Forvarm ovnen til 230 grader. Kom bagepapir i en bradeplade eller beklæd et stort ovnfast fad med bagepapir.
  • Placer lasen i en række ned i midten af bradepanden. Anret de trimmede asparges på hver side af laksestykkerne. Dryp lidt olivenolie over aspargesene og rul dem lidt i det. Krydr både asparges og laks med salt og peber.
  • Kom 3/4 af dit persillesmør over laksen. Fordel det jævnt henover stykkerne. Den resterende del af persillesmørret fordeles i små klatter over aspargesene. Kom en tynd skive citron over hver laksefilet.
  • Laks og asparges bages nu i oven ved 230 grader i 10-12 minutter afhængig af tykkelsen på laksen. Når tiden er gået sættes ovnen på grill og bages i yderligere 2-3minutter indtil laksen har fået et let gyldent skær. Den skal være gennemstegt og flaget.

Persillesmør

  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og kør det kort indtil alle ingredienserne er rørt sammen.
    Alternativt kom alle ingredienserne i en lille skål og mos det sammen med en gaffel. Det tager et par minutter at få det rørt sammen.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin