Mit italienske køkkenPrimo (mellemretter)

Risotto med aubergine

Risotto med aubergine er en rigtig god opskrift på en risotto med et sommerligt touch.

Til denne opskrift har jeg brugt to mellemstore auberginer. Mange vælger at skære auberginerne i skiver og lade dem trække med lidt salt i 30 minutter inden de begynder tilberedningen. Det synes jeg ikke har været nødvendigt med de aubergine, som jeg har brugt.

Auberginerne skar jeg ud i tern på 6-7 mm gange 6-7 mm. Størrelsen er ikke så afgørende, så du kan skære dem ud i en størrelse, som passer dig bedst. Selv foretrækker jeg dem skåret forholdsvis småt, men omvendt giver større tern mere struktur til risottoen.

Jeg kom lidt ristede pinjekerner og høvlet Parmigiano Reggiano på risottoen lige inden servering. Brug hvad du har. Selv kunne jeg forestille mig at variere denne opskrift på risotto med aubergine henover sommeren ved at tilsætte enten lidt burrata eller stracciatella di bufala lige inden serveringen. Eller hvad med en skefuld pesto eller lidt pangrattato?

Risotto med aubergine

Ret Aftensmad
Køkken Italien
Keyword Aubergine, Grøntsager, Mit italienske køkken, Parmigiano Reggiano, Risotto
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Henrik Koudahl

Ingredienser

  • 400 g carnaroli ris
  • 2 mellemstore auberginer
  • 1 løg (finhakket)
  • 120 ml hvidvin
  • 1 tsk oregano (tørret)
  • 1-1,5 l grøntsagsbouillon (kogende)
  • 40 g smør
  • 60 g Parmigiano Reggiano (revet)
  • Olivenolie
  • Salt og peber efter behov

Pynt

  • 50 g pinjekerner (ristet)

Sådan gør du

  • Skær auberginen i skiver, læg på en rist og drys med 1 tsk salt. Dræn i 30 minutter. Skyl og tør derefter med køkkenpapir eller et køkkenrulle. (Valgfrit).
  • Skær auberginerne mere eller mindre fint alt efter smag, og hak løget fint.
  • Varm lidt olivenolie op i en pande eller gryde med høj side og svits løg og aubergine i cirka 10 minutter.
  • Tilsæt risene og lad risene stege med i et par minutter. Rør rundt i gryden med en træske, og når risene begynder at sidde fast i bunden af gryden tilsættes hvidvinen. Forsæt med at røre rundt til risene har opsuget al vinen.
  • Tilsæt nu den kogende grøntsagsboullion med en slevfuld ad gangen. Tilsæt den næste slevfuld bouillon, når den forrige er næsten helt opsuget af risene. Bliv ved med at røre i risottoen undervejs.
  • Fortsæt på samme måde med resten af ​​bouillonen (tilsæt 1 til 2 slevfulde ad gangen), indtil risene er færdigkogte. Forvent cirka 18-20 minutters tilberedningstid.
  • Når risottoen er kogt færdigt slukker du for varmen og tilsætter smør og Parmigaino Reggiano. Rør rundt og læg grydelåget på gryden, og lad derefter risottoen hvile i et par minutter.
  • Inden du serverer din Risotto med aubergine rører du rundt en sidste gang og smager den om nødvendigt til med salt og peber. Pyntes til sidst med et drys pinjekerner.

Pynt

  • Start med at riste pinjekernerne på en varm pande, til de bliver let brune og begynder at dufte. Lad dem køle af i en lille skål mens du tilbereder risottoen.

Buon Appetito!!

Show More

Henrik Koudahl

En personlig blog for Henrik Koudahl. Her skriver jeg om de ting, der har min interesse. En cocktail der indeholder emner, der dækker over alt lige fra iværksætteri og Italien til emner inden for mad og vin.

Related Articles

Back to top button
Follow my blog with Bloglovin